Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

SPONSORERET INDHOLD



Seks ting du bør overveje inden du køber sofa

Mandag den 20 september 2021 kl. 15:10

Sofaen er nok det møbel i vore hjem der i allerstørst grad repræsenterer hygge, socialt samvær og generelt gode tider. Sofaen er hjemmets mødested, et sted vi snakker, ser film, spiller spil og alle de andre dejlige ting i livet. 

Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at du får valgt en sofa der fuldt ud passer ind i dit hjem og matcher dine behov. Dette kan dog være svært, da der er mange forskellige ting at tage højde for. I denne guide giver vi dig de 6 vigtigste ting at overveje inden du køber en sofa 

1 – Mål op

Det allerførste du skal gøre før du begynder din sofajagt, er at måle stedet den skal stå op. Det er uhyre vigtigt at du er grundig, for mange tror de kan tage det hele lidt loose, men dette går sjældent godt. Mål derfor godt op, også til andre møbler. 

Det er ofte lidt for store sofaer folk kommer hjem med. Dette betyder ikke nødvendigvis, at sofaen ikke kan være der – dette er et minimumskrav de fleste har styr på – men at den ikke passer ind i indretningens proportioner. 

For at sofaen ikke virker forkert proportioneret og virker til at tage for meget plads, gør du klogt i at have lidt afstand til tingene omkring den – både vægge og andre møbler. Typisk plejer man at sige ca. 10 cm, men i små områder kan helt ned til 5 også virke. 

2 – Den rette farve

En anden vigtig ting i sofavalget er farven. Farver er selvfølgelig en meget individuel ting, men mange vil opleve at de falder for en sofa i butikken, for så at føle den slet ikke passer ind derhjemme. 

I disse tilfælde er det ofte farven der er skurken. For at undgå dette, bør du have et farveskema på max 3-4 farver (eksklusiv sort og hvid) som du indretter stuen i. Sofaen bør så holdes i en af disse farver, ellers skal du overveje at gentænke farvevalget i din stue. 

3 – Ligge eller sidde

Hvad du bruger sofaen til, er en anden ret central ting at overveje. En sofa kan jo bruges til utallige ting, men overordnet set kan man sige der er to måder at bruge en sofa på: liggende eller siddende.

Det er klart at vi alle bruger sofaen på begge måder, men tænker du efter, vil du ofte kunne indse at du er mere den ene type fremfor den anden. En siddesofa er særligt brugbar hvis du ofte spiser i sofaen – enten aftensmad eller dessert. En liggesofa er derimod til dig der sætter hyggen højest. 

4 – Sollys

Vi har tidligere snakket om farver til sofaen, men farverne har også en fjende: sollyset. Mange oplever at deres sofa falmer ganske hurtigt, hvilket kan være træls hvis du har udvalgt en helt særlig farve.

Derfor er der to ting du bør overveje: sofaens placering og farve- og materialevalg. Sofaens placering er vigtig, da der er forskel på hvor den får sol. Står den lige ved et sydvendt vindue, bør du absolut overveje farve og materiale der kan håndtere godt med sollys.

5 – Læder eller ej?

Læder er et klassisk sofamateriale, men mange er lidt skeptiske overfor det. Er du dog til lædersofa, er der få ting at være bange for. De er slidstærke og kan holde længe. Eneste deciderede minus er at de bliver kolde om vinteren og varme om sommeren. Igen er placeringen vigtig. Står sofaen tæt ved en terrassedør kan dette blive et problem. 

6 – Budget

Budgettet spiller en stor rolle i hvilken sofa du kan få. Du kan jo kun købe den sofa du har råd til. Heldigvis er der mange gode sofaer derude i alle slags prisklasser, så du burde kunne finde noget godt.

Det er dog værd at påpege, at mange undervurderer hvor meget de skal bruge på en god sofa. Vi har efterhånden vænnet os til tanken om at bruge gode penge på en seng, men når du tænker over hvor meget tid du bruger i en sofa, burde du egentlig have et lignende sofabudget. Dette er selvfølgelig et individuelt valg, men værd at overveje.

 

>> Læs mere på Møblér.dk

Ovenstående indhold er sponsoreret











Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD