Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Varehuskæde måtte rette ind: Flere virksomheder har fået brev fra vagthund

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Foto: Pressefoto/forbrugerombudsmanden



Torsdag den 17 juni 2021 kl. 09:57 af: Kristian Holgersen

De populære klik og hent-koncepter kan være befængt med tvivlsom markedsføringsskik, lyder det fra vagthund.

En strøm af klager fra forbrugere - som har fået trukket penge for en vare, før den er afsendt eller udleveret - er gennem de senere år tikket ind hos Forbrugerombudsmanden.

Som udgangspunkt skal varer fra netbutikker være udleveret til et fragtfirma eller kunden selv gennem et klik og hent-koncept, før netbutikken må tage betaling. Ellers kan det være i strid med god markedsføringsskik.

Men sådan foregår handlerne ikke altid. Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse sendt orienteringsbreve ud til 17 virksomheder, hvor reglerne på området bliver gennemgået.

Forbrugerombudsmanden peger også på en sag med en stor varehuskæde. De havde oplyst, at systemerne var indrettet på en måde, så pengene blev trukket på kundernes konto senest 24 timer efter et køb. Det gjaldt i tilfælde, hvor varerne blev sendt fra de enkelte varehuses lagre, eller hvis kunden havde valgt klik og hent.

Varehuskæden - som ikke bliver navngivet af Forbrugerombudsmanden - har siden ændret praksis.

- Når vi handler på nettet, skal vi som udgangspunkt først betale for vores varer, når virksomheden sender dem, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i en pressemeddelelse.

- Ellers er det forudbetaling, og det er der jo en risiko ved. Varerne kan fx være i restordre eller helt udsolgt, ligesom sælger kan gå konkurs eller af andre årsager blive forhindret i at sende varerne, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Sæson for pakke-kaos: Butikker har ansvar for korrekt leveringTilføj



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD