Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Sjældent underskud rammer et af Bestsellers kendte mærker

Foto: detailfolk.dk



Vila A/S

Omsætning (MDKK)
2019/20: 887
2018/19: 1.009
2017/18: 1.029
2016/17: 916
2015/16: 960

Årets resultat (MDKK)
2019/20: -47
2018/19: 146
2017/18: 178
2016/17: 113
2015/16: 97

Kilde: Vila A/S, Annual Report for 2019/20

Tirsdag den 3 november 2020 kl. 11:49 af: Kristian Holgersen

Toplinjen bliver banket tilbage under milliarden hos Bestseller-mærke, mens de solide overskud er forsvundet som dug fra solen.

Selv velkørende modevirksomheder har haft det særdeles svært under coronakrisen. Det er modebrandet Vila, som er en del af Bestseller, et af de gode eksempler på.

Efter flere år med solide overskud står virksomheden tilbage med et tab på 47 millioner kroner i regnskabet for 2019/20, hvor toplinjen på 887 millioner er den mindste i et helt årti.

I årsrapporten melder ledelsen klart ud:

- Årets resultat er negativt påvirket af ændringerne i markedet og nedlukningerne i forbindelse med covid-19, skriver ledelsen, som sigter højere i det næste årsregnskab.

- Forventningerne til 2020/21 er at nå et bedre resultat end i 2019/20 og komme tæt på niveauet fra de foregående år. Det vil kræve en ekstraordinær indsats - særlig med henblik på forandringerne i kundeadfærd, som sætter en ny dagsorden for detail og nethandel.

Vila har i øjeblikket 14 danske butikker og er desuden til stede i flere europæiske lande.

Sidste år så Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen gode muligheder for en kraftigere ekspansion i Vila, som han formulerede det i et interview med Børsen. Den plan førte til udskiftning på direktørposten, hvor Erik Weibel stoppede efter en del år. I stedet blev tøjlerne midlertidigt overtaget af Finn Poulsen, som i forvejen er direktør for Bestseller-brandet Only.

Ifølge cvr-registeret sidder Finn Poulsen stadig som direktør for Vila.

LÆS OGSÅ: Butiksdød og tomme lokaler giver Bestseller en oplagt mulighed

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD