Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Udskældte restriktioner for store butikker er på vej ud

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 10 marts 2021 kl. 11:54 af: Kristian Holgersen

De strenge regler for genåbning af store butikker fik detailbranchen op i det røde felt. Nu bliver der lagt op til en klar lempelse.

Forståelsen kunne ligge på et meget lille sted, da regeringen i februar gav store butikker på over 5.000 m2 muligheden for at genåbne under strenge restriktioner.

Men fra på mandag - 15. marts - er der lagt op til langt mere normale tilstande, fremgår det af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Store udvalgsvarebutikker på 5.000 m2 eller derover står til at kunne tage imod op til 250 kunder ad gangen - før skulle hver enkelt kunde have 250 m2 at boltre sig på.

Desuden frafalder kravet om tidsbestilling for butikker under 10.000 m2.

I Dansk Erhverv er den adm. direktør - Brian Mikkelsen - skuffet over tempoet i genåbningen. Han så gerne, at shoppingcentrene var en del af mandagens lempelser.

- Vi hilser ethvert skridt mod genåbning velkomment. Det gør vi også her. Når det så er sagt, så havde vi håbet og forventet, at resten af detail og de liberale erhverv havde kunne åbne nu på mandag, siger Brian Mikkelsen.

Satte advokater på sagen

De nuværende restriktioner har været mål for massiv kritik fra store dele af detailhandlen, som har haft svært ved at forstå logikken. Små butikker kan nemlig have langt flere kunder end de store.

Blandt kritikerne var den adm. direktør for Bauhaus - Mads Jørgensen - som satte advokater til at kulegrave genåbningsplanen for brud på dansk ret.

Mandag fik Mads Jørgensen og en række andre repræsentanter fra detailbranchen et møde med erhvervsminister Simon Kollerup (A).

- Nu vil vi opsummere vores forslag og sende dem til ministeren. Men der skal ske noget inden ugens udgang. Så rækker vores tålmodighed ikke længere. Ekspertråd eller ej så kan regeringen jo bare tage en beslutning, sagde Mads Jørgensen til Finans.

LÆS OGSÅ: Folk måber over genåbningsplan: “Ulogisk” og “indlysende åndssvagt”



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD