Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Trods salgsrekord: Juice-imperium taber millioner

Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 29 maj 2018 kl. 06:26 af: Kristian Holgersen

Aldrig har så mange ansatte presset juice for så mange millioner. Men alligevel vokser underskuddet, viser regnskab fra Joe & the Juice.

På Joe & the Juice er der aldrig blevet presset og blendet så mange frugter som i 2017.

Præcis hvor mange ton æbler, bananer og bær, der har endt sine dage i et juicebæger, må stå hen i det uvisse. Men den samlede omsætningen nåede 791 mio. kroner - en stigning på over 43 procent i forhold til året før.

Gennem 2017 har Joe & the Juice åbnet 52 nye steder på verdensplan, så det samlede antal af egne barer nu er på 210. I USA har kæden vokset sig større med barer i eksempelvis San Francisco og Los Angeles, mens konceptet er blevet lanceret i Schweiz, Holland, Singapore og Hong Kong.

Selvom den offensive strategi booster omsætningen, så taber Joe & the Juice stadig på bundlinjen. Ifølge ledelsesberetningen har skiftende valuta og afskrivning af gæld været medvirkende til at sende minusset ned på 27 mio. kroner mod 15 mio. året før.

Alligevel ser ledelsen fremad med ro i sindet.

- Ledelsen har positive forventninger til det kommende regnskabsår og forventer at øge antallet af butikker, særligt internationalt. Selskabet forventer en yderligere stigning i omsætningen, fremgår det af ledelsesberetningen.

LÆS OGSÅ: Joe & The Juice dømt for at diskriminere kvinder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD