Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Tjener millioner på ejendomme til detailhandlen

Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør i Blue Capital. Foto: PR.




Onsdag den 31 maj 2023 kl. 09:37 af: Kristian Holgersen

Ejendomsprojekter til detailhandlen var en rekordgod forretning i 2022, viser årsregnskab fra Blue Capital.

Projektudbyderen Blue Capital, som har speciale i ejendomme til detailhandel og fastfood, sætter rekorder i årsregnskabet for 2022.

Overskuddet på 15,4 millioner kroner efter skat har aldrig været større, mens omsætningen også når rekordniveau.

I alt har Blue Capital knap 100 ejendomsprojekter.

- Vores primære produkt med ejendomme til dagligvarebutikker og lejere som fx Elgiganten, Jem & Fix, Jysk og T. Hansen klarer sig markant bedre end strøgejendommene. Det har været en tendens, vi har set slå særligt igennem de seneste tre-fire år, siger Martin Kibsgaard Jensen, adm. direktør i Blue Capital.

Den gode økonomi i ejendomsprojekterne skyldes især, at lejeindtægterne bliver reguleret i takt med prisudviklingen. På den måde får investorerne ikke kun beskyttet deres formue mod inflation, de har ligefrem forøget indtægterne. Samtidig har der ikke været tomgang.

- Vi kan fortsat mærke stor interesse for at investere i erhvervsejendomme – de klarer sig i øjeblikket bedre end boligprojekter, hvor rentestigningerne rammer hårdere, og hvor lejeniveauerne nogle steder ser ud til at have ramt et loft, siger Martin Kibsgaard og fortsætter:

- Desuden er en stribe nye nøgletal lovende for detailhandlen, fx stigende forbrugertillid samt højere beskæftigelse og højere økonomisk vækst end hidtil ventet.

Blue Capital har siden 2010 stået bag knap 100 projekter med ejendomme til detailhandel og fastfood med en samlet projektværdi på over 3 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: KFI køber kendt ejendom i Hellerup



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD