Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Stormløb skaber problemer i BR: Legetøj bliver forsinket

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 30 november 2020 kl. 11:50 af: Kristian Holgersen

Trængsel og alarm: Legetøjskæden BR kan ikke følge med efterspørgslen på nettet, og det har sendt en del utilfredse kunder til tasterne.

Interessen for at købe legetøj på nettet under den flere dage lange Black Friday-kampagne i BR har været så massiv, at legetøjskæden kæmper for at følge med.

Leveringstiden på flere varer er derfor væsentligt længere end sædvanligt, skriver BR i et opslag på Facebook.

Udsigten til forsinkede gaver har desuden fået kunder til at fare i blækhuset på det sociale medie, skriver BT og Ekstra Bladet. Flere er utilfredse over, at de har bestilt julegaver, som ikke når at få en plads under træet.

Kædechefen fra BR har kommenteret på sagen i en mail til avisen BT.

- Kunderne har virkelig taget muligheden for at handle hjemme fra sofaen til sig, og derfor har vi haft fuld fart på vores onlinesalg hen over hele weekenden, skriver hun og fortsætter:

- Vi forsøger naturligvis at få alle pakker af sted hurtigst muligt, men den enorme trafik på vores onlinekanal betyder desværre også, at der kan være længere leveringstid. Det er vi ærgerlige over, og af den grund fortæller vi også kunderne, at der kan være længere leveringstid på deres vare, inden de gennemfører betalingen.

Ifølge Ekstra Bladet starter BR nu en click & collect-service, så kunderne kan hente deres onlinekøb i butikkerne og dermed få dem i tide.

LÆS OGSÅ: Legetøjsbutik på nettet går internationalt efter succesfuldt forår



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD