Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Store butikker er delvist med i regeringens genåbning af detailhandlen

Foto: Foto: Christoffer Regild / Folketinget



AFTALE OM GENÅBNING

Først etape af genåbningen byder på en række lempelser, som vedrører detailhandlen, kulturinstitutioner og udendørs idræts- og foreningsaktiviteter.

Desuden har regeringen valgt at tage yderligere skridt i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm.

  • Find hele aftalen for genåbning HER.
Onsdag den 24 februar 2021 kl. 11:31 af: Kristian Holgersen

Fra 1. marts kan store dele af detailhandlen igen tage imod kunder. Det gælder også butikker over 5000m2, hvor en særlig ordning kommer i spil.

Efter en lang og tvungen juleferie kan mange af landets udvalgsvarebutikker se frem til at genåbne fra mandag 1. marts.

Sådan lyder meldingen fra regeringen ved et pressemøde onsdag formiddag. 

Som ventet gælder genåbningen alle butikker under 5.000 m2, men også de større butikker er blevet taget med i planen. De kan fra på mandag tage imod et begrænset antal kunder efter forudgående tidsbestilling.

Genåbningen gælder dog ikke for udvalgsvarebutikker i shoppingcentre, som derfor må væbne sig med ekstra tålmodighed.

- Vi er der, hvor vi skal åbne så meget som muligt uden at overbelaste vores sundhedsvæsen, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (A) under pressemødet.

Et politisk flertal bestående af regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale står bag planen for genåbning. Tirsdag aften måtte partierne i blå blok forlade forhandlingerne efter uenigheder. 

Efterlader butikker på perronen

I Dansk Erhverv bliver planen for genåbning kaldt for smal. Den fortsatte nedlukning af storcentre, butikker over 5.000 m2 og liberale erhverv vil få alvorlige konsekvenser for handelslivet, lyder vurderingen.

- Det er godt, at flere butikker nu kan genåbne. Det glæder vi os meget over. Men planen efterlader forsat en lang række butikker og virksomheder tilbage på perronen. Den kommende genåbning mangler tilstrækkelig med bredde, da en række butikker fortsat ikke kan holde rigtigt åbent, siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

- Planen for en kommende genåbning bør gælde for alle butikker og også liberale erhverv, men også tegne en vej for yderligere genåbning over de kommende måneder. Nedlukningen har ramt erhvervslivet stenhårdt, og de burde ikke være lukket mere end højst nødvendigt, siger Brian Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Hårde restriktioner preller af på optimistiske forbrugere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD