Stor køkkenkæde lukker op mod 20 butikker
Efter en periode med mange butiksåbninger og internationale drømme er dansk køkkenkæde nu på randen af konkurs.
Køkkenkæden Hanstholm Køkken lukker op mod 20 butikker og er på vej med konkurs. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Torsdag blev medarbejderne på hovedkontoret, fabrikken og ude i butikkerne informeret om situationen.
I Jydske Vestkysten sætter den adm. direktør for firmaet Brygge Partners 1 - en af investorerne i Hanstholm Køkken - ord på den pressede situation.
- Markedet er nu er bremset fuldstændigt op, og selskabet bliver ramt på det værst tænkelige tidspunkt, siger Kent Ernst Hansen til regionalavisen.
- Vi har forsøgt at støtte op om selskabet med yderligere tilførsler af penge, men det har desværre ikke været muligt at finde en løsning for en bæredygtig fremtid i forening med de øvrige aktionærer eller et salg af virksomheden, siger han.
Store investeringer
Hanstholm Køkken har gennem de seneste år satset på at blive landsdækkende og åbnede i den forbindelse en række nye butikker.
I dag har kæden godt 20 butikker, hvoraf enkelte er selvstændige, og derfor kan de muligvis holde åbent.
Gennem coronakrisen nød Hanstholm Køkken godt af danskernes styrkede fokus på hjemmet, og det fik salgsdirektøren, Lars Egeberg Bech, til at drømme om international ekspansion.
- Det er især de sidste tre år, vi har fået flere butikker, og vi vil ekspandere yderligere i Danmark og forventer at åbne en håndfuld butikker mere i de kommende år. I 2022 er det samtidigt planen, at vi søger udover Danmarks grænser og åbner op på nærmarkederne, sagde han i en pressemeddelelse tilbage i maj 2021.
Hanstholm Køkken blev stiftet i 1968.
LÆS OGSÅ: Hårdt ramt køkkenfirma kører videre med ny direktør
Læs hele artiklen på Vejle Amts FolkebladFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Stor butikskæde skal i retten i sag om koordinerede priser
Antallet af kunder vokser markant i vækstår for Rema 1000
Gammel svensk forretning kommer til Danmark
Regeringen: Vildledende markedsføring skal kunne give fængsel
Væksten er væk hos en ellers fremadstormende kæde
Illums Bolighus åbner sjælden flagskibsbutik herhjemme
Intensivt arbejde skærer stor luns af energiforbruget hos Coop
Alle finalisterne til E-handelsprisen er fundet
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Stor butikskæde skal i retten i sag om koordinerede priser
Antallet af kunder vokser markant i vækstår for Rema 1000
Gammel svensk forretning kommer til Danmark
Regeringen: Vildledende markedsføring skal kunne give fængsel
Væksten er væk hos en ellers fremadstormende kæde
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops