Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Stor familiekæde skifter navn i jagten på internationalt gennembrud





Mandag den 1 februar 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Med en ung direktør i spidsen sætter familiekæde gang i en større transformation. Ekspansion i udlandet er et af målene.

Den familieejede kæde Stof & Stil kommer fremover til at hedde Selfmade.

Skiftet til et engelsk navn er ikke tilfældigt. Virksomheden - som har 29 fysiske butikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland - går efter et internationalt gennembrud, fremgår det i en pressemeddelelse.

I 2020 åbnede den første Selfmade-butik i Berlin, mens en butik i den østrigske hovedstad, Wien, er på vej senere i år.

- Vores kunder vil opleve en løbende transformation til det nye koncept i alle vores nuværende butikker, og i vores webshop, hen over det næste års tid, hvor vi lige nu stadig kalder os Stof & Stil, siger Alexander Lerche, adm. direktør i Selfmade.

Selfmade er en familieejet virksomhed med rødder tilbage til 1980, hvor ægteparret Marianne og Peter Lerche startede firmaet Peters Resthal i Herning, hvor virksomheden stadig har sit hovedsæde. 28-årige Alexander Lerche er søn til de to stiftere.

Yngre målgruppe

Med Selfmade-navnet følger også en fornyelse af butikkerne, hvor der komme til at være såkaldte Creative Spaces - altså områder med sy-stationer til kunderne og kreative workshops.

Direktøren har især den lidt yngre generation i tankerne.

- Vi mærker i dag en stor interesse fra den unge generation, der ønsker et alternativ til en verden, som primært er baseret på færdiglavede produkter, siger Alexander Lerche.

- Selfmade vil her rette et stærkt fokus på læring omkring designprocesser og håndværket i syning – både i vores fysiske butikker og gennem inspiration i vores forskellige online-universer, siger han.

LÆS OGSÅ: Familieejet kæde har tjent millioner i årevis: Krisen er ingen stopklods



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD