Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Slår døgnflue-teori ned: Ny salgskanal er stadig populær





Onsdag den 22 juni 2022 kl. 11:05 af: Kristian Holgersen

Coronakrisen gav liveshopping lidt af et gennembrud herhjemme, og konceptet udvikler sig stadig, viser undersøgelse.

Da nedlukningerne satte store dele af den fysiske detailhandlen ud af spillet, begyndte liveshopping at blive et udbredt fænomen.

Butikkerne kunne vise deres sortiment frem på nettet - eksempelvis ved at sende live på Facebook - mens seerne havde mulighed for at købe de pågældende varer undervejs.

Efter genåbningen af den fysiske detailhandlen er liveshopping stadig populært, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.

I løbet af de seneste tre måneder har 15 procent af de adspurgte gjort brug af liveshopping på nettet, og det er samme niveau som i 2021.

- Konklusionen er klar; forbrugerne stadig er vilde med de nye salgskanaler, selvom samfundet er åbnet helt igen - det var ikke bare en hypet corona-døgnflue,siger Carsten Rose Lundberg. Han er fagchef for Digital Handel i Dansk Erhverv.

I 2021 var det især tøjbutikkerne, som gjorde brug af liveshopping, men siden er mange andre hjørner af detailhandlen kommet med på vognen, viser undersøgelsen.

Fra at have udgjort 62 procent af handlerne i 2021, så står kategorien Tøj, sko og accessories nu kun for 15 procent. Omvendt er både Personlig pleje og udstyr til biler, både og cykler steget betragteligt.

- Det mest markante er personlig pleje, som buldrer frem, men jeg synes også, at deter værd at lægge mærke til, at der bliver købt stort set alt igennem liveshopping. Det bekræfter, at liveshopping er for alle – både kunder og virksomheder, siger Carsten Rose Lundberg.

LÆS OGSÅ: Fremtidens store salgskanal har fået Holch Povlsen til lommerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD