Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Seks direktører skal besøge 138 butikker på tre dage

Den adm. direktør i Lidl, Jens Stratmann, besøger en af kædens butikker. Foto: PR.




Torsdag den 8 september 2022 kl. 11:57 af: Kristian Holgersen

Alle butikkerne i en af landets store dagligvarekæder får snart besøg af topledelsen, som er på jagt efter vigtige input.

De seks medlemmer af direktøren i Lidl Danmark drager afsted på danmarksturné.

På blot tre dage - fra den 8.-10. september - skal direktørerne besøge alle de 138 butikker i dagligvarekæden. Det handler om at samle input og styrke sammenholdet, forklarer den adm. direktør, Jens Stratmann, i en pressemeddelelse.

- Formålet med at tage på Road Tour rundt i Danmark er at komme ud til vores kolleger i butikkerne og blive klogere på, hvad de mener, er det gode team Lidl, og hvordan de skaber det i dagligdagen, siger han.

- En god team-spirit er vigtig for, at vi har succes i Lidl. Dette gælder på tværs af hele organisationen, hvor det er essentielt med et godt samarbejde og sammenhold mellem de forskellige teams på hovedkontoret, logistikcentrene og i butikkerne, siger direktøren.

I Hillerød ser butikschefen René Gaarden frem til at få besøg af toppen.

- Jeg synes, det er en rigtig god idé, at direktionen kommer forbi alle Lidls butikker, så vi kan dele erfaringer med hinanden. For mig er det en af de klare styrker ved Lidl, at vi på tværs af både butikker og endda lande kan lære af hinanden, og at der er en god dialog, siger han.

Lidl åbnede de første danske butikker i 2005. I dag tæller kæden 138 butikker og beskæftiger cirka 3.600 medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Lidl slipper for halvdelen af stor bødestraf



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD