Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager"

- Andreas Hastrup Clemmesen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Så meget betyder hurtige mobilsider for dit salg

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 15 september 2016 kl. 06:10 af: Lise Møller Schilder

Google har undersøgt, hvor stor en fordel det er at have en lynhurtig mobilside for netbutikker. Og der er store fortjenester at hente.

Hvis man gerne vil have del af den voksende gruppe kunder, som køber ind på deres mobiltelefoner, så er der en række områder, som er nødt til at fungere. Det vurderer Google, der har undersøgt 10.000 webdomæner til mobil.

Google har blandt de undersøgte webdomæner fundet ud af, at den gennemsnitlige loading-tid for mobilsider er 19 sekunder via en almindelig 3G-forbindelse. Undersøgelsen viste faktisk, at tre ud af fire mobilsider tog 10 sekunder eller længere tid at loade.

Det er relativt lang tid – især fordi over halvdelen af de besøgende på mobilsider er tilbøjelige til at forlade siden, hvis den tager mere end tre sekunder at loade. 

Konkrete fordele

Google kan derfor se, at der er en markant fordel for mobilsider der loades i løbet af fem sekunder, i forhold til sider der loades i løbet af 19 sekunder. Siderne, som loades i løbet af fem sekunder, har den fordel, at de:

-  tjener op til dobbelt så meget på mobilreklamer

- har 25 procent højere visningsgrad af mobilreklamer

- har 70 procent længere besøgstid

Derfor er siden langsom

Grunden til, at mange mobilsider loader langsomt, skal findes tre forskellige steder, skriver Google i sin undersøgelse. Det gælder filstørrelsen, rækkefølgen som sidens elementer loades i, og sidst men ikke mindst antallet af serveranmodninger.

Det vil altså sige, at jo flere billeder og reklamer, der er på en side, jo langsommere bliver den. Det gælder især, hvis du har sat alle disse elementer på siden til at loade samtidig i stedet for i en prioriteret rækkefølge. Mobilen kan også have svært ved at følge med, hvis den også samtidig skal forholde sig til en lang række anmodninger om tracking i forbindelse med eksempelvis reklamer. 

Google har anvendt data fra Webpagetest.org, Google Analytics and DoubleClick til at gennemføre analysen.

LÆS OGSÅ: E-handel på mobilen i vild vækst



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD