Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Rift om elevpladserne hos kendt detailkæde

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 25 januar 2013 kl. 07:20 af: Mette Winkler

Detailkæmpe byder stærkt ind med 120 elevpladser til de mange unge, der står uden praktikpladser. Ansøgningerne boomer.

- Virksomheder, der ikke har elever, er nogle tabere. Så kontant var udmeldingen fra Jysk-stifteren Lars Larsen i 2009 i en video i samarbejde med HK og Dansk Erhverv, der skulle sætte fokus på manglende praktikpladser i det private erhvervsliv.

Det er stadig devisen hos Jysk, der sætter en ære i at uddanne elever til virksomheden.

- Sidste år søgte vi 110 elever og tog 140. Vi tager en god portion hvert år, og hvis flere gjorde det, så ville der ikke stå 40.000 unge og mangle praktikplads, siger Jørgen Olsen, uddannelsesleder i Jysk til detailfolk.dk.

Larsen lever højt på elevernes energi

Hos Jysk vender de problemet med de praktikløse unge til en styrke for virksomheden, der frit kan vælge blandt de mange motiverede ansøgere.

-Vi har stor glæde af vores elever, som skaber fremtiden og bidrager med masser af positiv energi. Vi ville falde i søvn uden dem, siger Lars Larsen.

Ansøgningsboom til dynekæden

I 2012 fik Jysk 2200 ansøninger til de 110 opslåede elevstillinger. I 2008 fik koncernen 500. Jørgen Olsen er klar over, at den generelle mangel på praktikpladser spiller ind, men han er overbevist om at stigningen i ansøgninger til elevpladserne, der er mere end firedoblet også kan føres tilbage til det arbejde Jysk lægger i at promovere uddannelsen.

- Vi er gode til at fokusere på udviklingsmuligheder, og vores omdømme bliver hele tiden bedre blandt de unge på erhvervsskolerne. Vi tager de unge alvorligt, og vi fortæller dem, at det bliver hårdt med to års praktik, men at de får fantantiske rammer.

Elevpladsen er kun første trin på karrierestigen

Jørgen Olsen åbner også for endnu flere muligheder for de ambitiøse elever.

- Det er nemt at stige i graderne, når man har motivationen. Lars Larsen har selv været elev, og virksomheden er gennemsyret af elever, siger Jørgen Olsen.

Når 120 er udlært, ønsker ca. 110 at fortsætte i virksomheden efterfølgende, nævner han som normalen.

Jysk har på 28 år uddannet et sted mellem 2600 og 2700 elever.

- Butikseleverne er hjørnestenen i udviklingen af Jysk, fordi eleverne er de talenter, som skal drive virksomheden i fremtiden. Vi går efter at tiltrække landets bedste butikselever, og jo større ansøgerfeltet er, jo flere talenter er der i puljen, siger Jørgen Olsen.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD