Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"TikTok baner vejen for nye marketing strategier - Lær trenden at kende"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Årets leder: To ud af fem nominerede er fra detailhandlen

Foto: Colourbox



Årets Leder - de nominerede

- Anja Monrad, central- og østeuropadirektør i Dell

- Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk

- Britta Korre Stenholt, adm. direktør i Stark Danmark

- Michael Løve, adm. direktør i Netto

- Connie Astrup-Larsen, adm. direktør i legepladsproducenten Kompan.

Kilde: Lederne

Mandag den 5 oktober 2020 kl. 09:38 af: Kristian Holgersen

To topchefer fra detailhandlen har gjort sig ekstra godt bemærket. De er nu blandt de fem nominerede til en stor lederpris.

Det hører til sjældenhederne, at modtageren af prisen Årets Leder kommer fra detailhandlen. Faktisk er det kun sket en enkelt gang - nemlig i 2002, da den daværende direktør i Irma, Alfred Josefsen, blev belønnet for sit virke.

Men i år er der forholdsvis gode chancer, for blandt de fem nominerede kommer to fra detailhandlen. Det afslører organisationen Lederne, som deler prisen ud for 19. gang, i en pressemeddelelse.

Topchefen for Netto, Michael Løve, er en af de nominerede. Han har gjort det nemmere for danskerne at handle mere klimavenligt, mindsket kædens plastikforbrug og indgået et landsdækkende samarbejde med madspildsappen Too Good To Go for at redde fødevarer fra at havne i skraldespanden. Desuden er han formand for regeringens klimapartnerskab.

Den anden repræsentant fra detailhandlen er Britta Korre Stenholt, der er topchef i Stark Danmark. Hun har- ifølge Lederne - haft fokus på at gøre det nemmere at bygge efter bæredygtige principper og blandt andet har været med til opføre Danmarks første bæredygtige byggecenter.

Fokus på bæredygtighed

I år ligger fokus på på bæredygtig ledelse og digitalisering, skriver Lederne i pressemeddelelsen.

- Dette kendetegner også årets nominerede, som alle er ledere, der har taget os i hånden og gået forrest – både i forhold til at fremme diversiteten på arbejdspladsen, løfte økonomien til nye højder, motivere medarbejdere, skabe nye markeder eller styrke den bæredygtige omstilling, fremgår det af meddelelsen.

En jury af syv lederprofiler skal udpege den 19. modtager af prisen:

- Bjarne Corydon, tidligere finansminister samt adm. direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen

- Eva Zeuthen, partner i rekrutterings- og rådgivningsfirmaet Zeuthen Storm

- Jan Molin, associate dean og professor i ledelse ved Copenhagen Business School

- Merete Eldrup, bestyrelsesformand i bl.a. Nykredit, Rockwool Fonden og Københavns Universitet

- Pia Søltoft, forfatter, præst og ledelsescoach

- Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Ledernes Hovedorganisation

- Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation

Sidste års modtager var Mads Nipper, adm. direktør for Grundfos.

LÆS OGSÅ: Tidligere juicer bliver forfremmet til topchef i Paradis



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD