Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Prisbelønnet tøjmærke har gjort ny butik klar under nedlukningen

Gustav og Malthe Risager fra Artikel København. Foto: Artikel København.




Onsdag den 24 marts 2021 kl. 11:51 af: Fashion Forum / Branchebladet Tøj

En kommende butik fra prisbelønnet tøjmærke får en særlig indretning. - Vi har skabt en gradvis bevægelse gennem butikken.

På fredag åbner tøjmærket Artikel København en fysisk butik på Frederiksberg. Det skriver Fashion Forum og Branchebladet Tøj.

Artikel København fokuserer meget på bæredygtighed, og det påvirker indretningen af butikken, hvor kunderne kan følge med i selve produktionen og se både ufærdige og færdige stykker tøj.

- Vi har skabt en gradvis bevægelse gennem butikken, fra den forenklede butiksoplevelse ud mod gaden til den komplekse produktion inde bagerst, siger Gustav Risager fra Artikel København, hvor han er Co-Design Director, ifølge Fashion Forum.

- Tøjets proces er usynlig for de fleste. Men med butikken vil vi gerne tage kunderne i hånden og gøre dem klogere på, hvordan det bliver til. Det giver forhåbentlig en forståelse for, at visse detaljer eller valg, hvor minimale de end måtte se ud, faktisk er ret komplekse, siger han blandt andet.

Sidst år vandt Artikel København prisen Salling Future Friendly Fashion Award 2020, som blev delt ud for første gang af Salling. 

- Artikel har som relativt nystartet brand taget favntag med nogle af tidens store problemstillinger gennem strategisk kollektionsarbejde, produktudvikling samt kundeforståelse og med smukt forarbejdet design i kvalitetsmaterialer er de med til at markere dansk slow fashion som langtidsholdbart, fremgik det af juryens begrundelse.

Som en af de få tøjmærker har Artikel valgt at angive produktionstiden og forbrug af stof på deres tøj. Eksempelvis bliver en jakke angivet med en produktionstid på tre timer inde på tøjmærkets netbutik.

LÆS OGSÅ: Modebrand melder om massiv vækst: - Vi blev født i finanskrisen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD