Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Prisbelønnet ejerleder stopper som topchef

Peter Vang Christensen stopper som adm. direktør for Plantorama.
Foto: PR



Mandag den 2 oktober 2023 kl. 09:27 af: Kristian Holgersen

Direktøren for Plantorama giver stafetten videre. Det handler om at følge med forandringerne i verden, lyder en del af forklaringen.

Plantorama-kæden skal have ny adm. direktør for første gang siden 1999.

Peter Vang Christensen stopper og overlader posten til Torben Castenskjold, der kender virksomheden indgående efter mange år i rollen som CFO.

Det skriver den familieejede kæde, som består af 14 butikker, i en pressemeddelelse mandag.

- Som virksomhed skal vi følge med forandringerne i verden omkring os, og det prøver vi i Plantorama at gøre på forkant med både en ny CEO, siger Peter Vang Christensen.

- Derfor er tiden også rigtig til at give stafetten videre til Torben, som jeg forventer vil udvikle både ledelsen og virksomheden til at kunne få succes i en verden præget af stor teknologisk udvikling, siger han.

Fremover skal Peter Vang Christensen være direktør for Ejendomsselskabet Plantorama A/S, hvor hans fokus bliver udvikling og innovation.

I 2021 blev Peter Vang Christensen kåret som Årets Ejerleder for sit arbejde med at udvikle konceptet bag Plantorama.

Ny vicedirektør

Den nye adm. direktør får desuden uden vicedirektør ved sin side.

Stillingen er nyoprettet og er gået til Maj Schøler Fausing, som hidtil har været Head of Strategy i Plantorama.

- Vores nye konstellation giver os mulighed for at stille skarpt på udviklingen af vores organisation, uden at det tager fokus fra fortsat at være innovative og modige i vores visioner for fremtiden, siger Torben Castenskiold.

- Med snart 16 have-og oplevelsescentre har Plantorama kæden nået en størrelse, hvor det er helt naturligt at kaste et blik på vores interne processer, systemer og ikke mindst sikre, at vi har en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives og løfter strategien i fællesskab. Det kræver, at vi rydder op i penalhuset, og det er en klassisk retail-udfordring, som vi allerede er i gang med, siger han.

LÆS OGSÅ: Plantorama overtager gammel familievirksomhed



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD