Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Overskuddet i Change går flere størrelser ned efter stort opkøb

Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 30 november 2021 kl. 10:07 af: Kristian Holgersen

Som ventet kunne Change ikke gentage den svulstige bundlinje fra sidste år, som skyldtes et stort opkøb. Men toplinjen trives.

Sidste års bundlinje springer stadig i øjnene, når man kaster et hurtigt blik ned over regnskaberne fra undertøjs- og lingerikæden Change.

Et opkøb af den svenske konkurrent Twilfit, som har over 50 butikker i hjemlandet, var dengang med til at fylde næsten 55 ekstra millioner kroner på bundlinjen, og så er det svært at holde stilen i næste årsregnskab.

I årsregnskabet for 2020/21, som netop er offentliggjort, ender Change of Scandinavia Holding A/S med et plus på 17,4 millioner kroner. Det er faktisk en forbedring, så længe man ser bort fra effekterne af opkøbet.

Samtidig går omsætningen et pænt skridt frem til 705 millioner kroner.

Ledelsen er tilfreds med udviklingen - særligt med tanke på de svære forhold under coronakrisen, hvor salget bølgede frem og tilbage.

- En stor del af virksomhedens butikker var midlertidigt lukket fra november og frem til ​​foråret på grund af statslige restriktioner på de forskellige markeder. Det medførte lavere omsætning, selvom en stigning i nethandlen kompenserede for dele af tabet, skriver ledelsen.

- Før udbruddet af anden fase af covid-19-pandemien fortsatte virksomheden sine vækst- og ekspansionsplaner. I de første 4 måneder af regnskabsåret oplevede virksomheden en like for like-salgsvækst på over 6 procent i egne butikker og web, fortsætter ledelsen.

Change of Scandinavia har omkring 280 butikker fordelt på de nordiske markeder, Europa, Canada og Singapore.


CHANGE OF SCANDINAVIA

Omsætning
2020/21: 704,924 (t. kr)
2019/20: 520,804
2018/19: 489,455

EBITDA
2020/21: 74,495 (t. kr)
2019/20: 113,212
2018/19: 53,883

Årets resultat 
2020/21: 17,402 (t. kr.)
2019/20: 66,195
2018/19: 24,394

Kilde: Change of Scandinavia Holding A/S, Annual Report for 1 July 2020 - 30 June 2021


LÆS OGSÅ: Lingeri-koncern lander rekordoverskud og bliver sponsor for to lodne pukler

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD