Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Opsplittet detailhandel ramt af historisk nedgang i december

Foto: detailfolk.dk



DETAILSALGET

Procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder.

Tallene er korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving.

Detailhandel i alt
Okt: 8,7
Nov: -3,0
Dec: -7,7

Fødevarer og andre dagligvarer
Okt: 3,4
Nov: -2,7
Dec: 0,5

Beklædning mv
Okt: 11,7
Nov: -1,3
Dec: -28,4

Andre forbrugsvarer
Okt: 12,9
Nov: -3,6
Dec: -11,0

Kilde: Danmarks Statistik

Tirsdag den 26 januar 2021 kl. 10:58 af: Kristian Holgersen

Mens supermarkederne styrkede salget af elektronik og andre forbrugsvarer, oplevede detailhandlen som helhed en voldsom nedgang i salget.

Fra november til december faldt detailsalget med hele 7,7 procent.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, der korrigerer for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage.

Værst ser det ud for salget af tøj og sko, som er skrumpet med 28,4 procent, mens kategorien Andre forbrugsvarer går 11 procent tilbage.

I december blev store dele af detailhandlen lukket ned, og det trækker detailsalget ned, lyder den klare vurdering fra Danmarks Statistik.

- Faldet i omsætning skal dog også ses i lyset af, at detailsalget i de foregående måneder har ligget på et meget højt niveau. Omsætningen i december 2020 er således på niveau med december 2019, skriver Danmarks Statistik i en kommentar til opgørelsen.

Supermarkederne havde kronede dage

Mens store dele af detailbranchen blev ramt af tvangslukninger i december, har supermarkederne været i stand til at øge omsætningen, viser opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Salget af dagligvarer er gået frem med 0,5 procent. Men derudover har supermarkederne også oplevet et øget salg af tøj, sko og andre forbrugsvarer i de sidste uger af 2020, hvor de strengere restriktioner trådte i kraft.

- Danskerne handlede især flere varer fra gruppen Andre forbrugsvarer i supermarkederne efter indførslen af de nye restriktioner i detailhandlen, skriver Danmarks Statistik.

- Denne varegruppe indeholder bl.a. elektronik, møbler og andre større forbrugsgoder. I uge 52 i 2020 omsatte supermarkederne for 12,5 procent mere i denne varegruppe end samme uge i 2019, mens omsætningen i uge 53 var 28,7 procent. højere end i uge 1 2020.

Opgørelsen bliver bakket op af tal fra brancheorganisationen Dansk Detail, hvor indekstallene for tøjbutikkerne ligger et godt stykke under niveau.

Økonom: Ikke den store overraskelse

Detailsalget har netop oplevet den største tilbagegang i 20 år, bemærker økonom Anders Christian Overvad fra Arbejdernes Landsbank i en analyse.

Han kalder faldet for “historisk,” men udviklingen kommer ikke som den store overraskelse.

- For det første kom detailhandlen fra et imponerede højt niveau, og for det andet bød måneden på tvangsnedlukning i slutningen af måneden, skriver Anders Christian Overvad.

- Når detailhandlen ikke falder under sidste års niveau, så skyldes det blandt andet, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge har givet danskerne mulighed for at spendere lidt ekstra i juletiden, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Giver fem modsvar til ministeren i sag om skæve nonfood-regler 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD