Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Ser forbrugerrevolution: Kæde vil åbne flere butikker





Torsdag den 29 august 2019 kl. 10:12 af: Kristian Holgersen

Efter en rekordsommer planlægger særlig dagligvarekæde at åbne endnu flere butikker.

Flere danskere bruger ikke kun de traditionelle dagligvarebutikker, når der skal handles ind. Det kan de mærke hos Folkekirkens Nødhjælp.

Ifølge en pressemeddelelse har organisationen lige nu succes med butikskæden Wefood, hvor hylderne er fyldt op med varer, som supermarkederne ofte smider ud.

Interessen er så stor, at der er flere nye butikker på tegnebrættet.

- Vi kan se, at der er en forbrugerrevolution i gang, hvor danskerne bliver mere og mere bevidste om, hvilken forskel de selv kan gøre i deres hverdag, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

- Vi har haft en rekord god sommer med rigtig mange kunder, og vi vil gerne udvide konceptet. Derfor planlægger vi at åbne endnu en butik i efteråret og forhåbentlig to butikker i 2020, fortsætter hun.

Placeringerne af de nye butikker ligger endnu ikke fast.

Opnår millionomsætning

Der ligger på nuværende tidspunkt to Wefood-butikker i København og en enkelt i Aarhus. 

Sortimentet består overvejende af varer, som er forkert mærket, har brudt emballage eller har overskredet sidste holdbarhedsdato. Men der er også varer, som er gået ud af sæson eller produceret i for store mængder.

- I 2018 indtjente butikkerne 1,2 millioner kroner, og der blev solgt 173,5 tons varer, siger Birgitte Qvist-Sørensen og fortsætter:

- Dermed er det ikke kun kunderne og vores gode frivillige, som er med til at minimere madspild og bekæmpe sult i verden. Det er også de mange virksomheder, landmænd og supermarkeder, som vælger at donere deres overskudsvarer.

Varer nok

Godt nok forsøger dagligvarekæderne at begrænse madspild, men kilderne til at få fyldt hylderne op i Wefood tørrer ikke helt ud foreløbig.

- Vi har formået at nedbringe madspildsprocenten i Føtex, Netto og Bilka med 42.5 procent siden 2014, og vi arbejder målrettet på at gøre det endnu bedre, siger Annette Juhler Kjær, direktør for CSR i Salling Group, som er en af Wefoods leverandører.

- Og vi arbejder målrettet på at gøre det endnu bedre. Men uanset hvor fokuseret vi arbejder, vil der altid være varer til overs i vores butikker, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiet: Madspild kan blive forbudt ved lov 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD