Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Nyt supermarked på nettet er gået i luften

Foto: PR/Foody




Fredag den 22 april 2022 kl. 11:49 af: Kristian Holgersen

De store supermarkeder på nettet har i denne uge fået en ny konkurrent, som fokuserer på hurtig levering og bæredygtighed.

Nemlig.com, Coop.dk MAD og Føtex har fået sig en konkurrent mere.

I denne uge kunne en lille gruppe af private investorer gå i luften med Foody, som er et supermarked på nettet med særlig fokus på bæredygtighed.

De første skridt blev taget allerede i 2019, og det endelige koncept blev formet under coronakrisen, hvor interessen for nethandel eksploderede blandt forbrugerne. 

- De bæredygtige elementer hos Foody er på flere plan, siger Morten Haargaard, der er marketingansvarlig på Foody.

- For det første er hele operationen baseret på minimal påvirkning af miljøet og med en klar ambition om at være klimaneutral i driften. Det inkluderer blandt andet levering på elcykler og minimal brug af emballage, siger han og fortsætter:

- For det andet er der valget af produkter i sortimentet, hvor vi fokuserer på økologi, miljøvenlighed og kvalitetsprodukter fra Danmark samt at fremme mindre forbrug, siger Morten Haargaard.

I første omgang har Foody åbnet for kunder på Frederiksberg, som kan få dagligvarer leveret til døren inden for en time, eller selv hente indkøbene i Foody-butikken.

Efter planen ruller Foody gradvist sit koncept ud i resten af København.

LÆS OGSÅ: Så mange flere danskere køber dagligvarer på nettet 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD