Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Ny satsning får Irma til at ændre ikonisk reklame

Foto: Coop



Onsdag den 7 januar 2015 kl. 08:57 af: Freja Thorbech

Irma vil fordoble salget af økologiske varer og har i den forbindelse ændret sin kendte lysreklame i København.

I løbet af ti år skal Irmas salg af økologiske varer udgøre 50 procent af kædens omsætning inden for fødevarer. Det betyder en fordobling af det økosalg, som kæden har i dag.

Det er et af målene i Irmas nye økologiske vision, der lanceres i forlængelse af Coops samlede plan, som vi beskrev her på detailfolk.dk i går.

LÆS OGSÅ: Coop sænker priserne på økologi med 1 milliard

- Vi har sammen med Økologisk Landsforening sat os et meget ambitiøst mål, hvor vi vil sætte nye standarder for økologien i Danmark. Det har vi gjort, fordi vi ved, at det er vigtigt for vore kunder, siger kædedirektør i Irma, Jesper Uggerhøj, i en udtalelse.

Har ændret lysreklame

I anledning af visionen har Irma ændret den kendte lysreklame ved søerne i København, så der nu indgår et Ø i logoet. Samtidig lægger Irma-hønen nu økologiske æg.

For at nå målet om et større salg af økologiske varer, vil Irma i 2015 udvide udvalget inden for økologi med 250 nye varer. Dermed vil man ved udgangen af året, have flere end 1.400 økologiske varer i det faste sortiment. Blandt nyhederne er introduktion af en helt ny vareserie, ”Irmas økologiske hverdag”, hvor priserne på et udvalg af basisvarer reduceres med mellem 10 og 25 procent.

Derudover vil Irma forsøge af nå målet med blandt andet en bedre uddannelse af medarbejdere, ligesom kæden også vil samarbejde med Økologisk Landsforening om udvikling af nye leverandører og helt nye varer.

LÆS OGSÅ: Irma satser på økologi på nettet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD