Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Ny dankortaftale er på plads

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 23 maj 2013 kl. 14:29 af: Freja Thorbech

En ny aftale sikrer dankortets fremtidige eksistens, men øger detailhandlens udgifter til danskernes foretrukne plastickort.

De danske forbrugere skal også i fremtiden have mulighed for at køre dankortet igennem terminalerne i de danske butikker.

Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der derfor har forhandlet en aftale om udgifterne til driften af dankortet på plads med Nets, der står for de danske dankortbetalinger.

- Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Derfor har vi arbejdet for at sikre dankortet fremadrettet, og for at kortet udvikles, så det svarer til forbrugernes og forretningernes fremtidige ønsker og behov, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft.

Øgede udgifter til detailhandlen

Rent praktisk betyder den nye aftale, at detailhandlens udgifter til dankortet vil stige i fremtiden. Tidligere delte pengeinstitutter og detailhandlen omkostningerne til udviklingen af dankortet ligeligt imellem sig. 

Nu har Dansk Erhverv med den nye aftale forpligtet de handlende til at dække de samlede omkostninger til driften af dankortet. De øgede omkostninger bliver løbende indfaset i detailhandlens samlede abonnement over de næste fem år.

- Den nye aftale pålægger detailhandlen øgede omkostninger, men en samlet detailhandel vurderer, at aftalen alligevel er den bedste og billigste løsning, siger Henrik Hyltoft.

Han henviser til udviklingen i andre europæiske lande, hvor lokale korttyper helt er forsvundet.

- Med aftalen sikrer vi både, at dankortet fortsat udstedes til danskerne, og at kortet i fremtiden udvikles, så det følger den teknologiske udvikling på markedet. Det er dog helt op til detailhandlen og pengeinstitutterne i fællesskab at vurdere behovet for udviklingen af kortet, siger Henrik Hyltoft.

Gælder kun fysiske handler

Den nye aftale omhandler alene omkostninger forbundet med dankorttransaktioner i den fysiske handel. Betalinger i ikke-fysisk handel, som for eksempel køb på internettet prissættes fortsat efter en særskilt model. Noget Nets og Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) tidligere har været i konflikt om.

LÆS OGSÅ: Afgørelse: Nets skal sænke dankortgebyrer på nettet

Der er udstedt omkring 4,5 millioner dankort i Danmark, og danskerne er blandt de europæere, der oftest betaler med kort.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD