Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Nemlig.com melder sig klar til konkurrence

Foto: Nemlig.com



Onsdag den 26 april 2017 kl. 11:31 - Kilde: Finans.dk

Salget er stigende hos Nemlig.com, som i øjeblikket ruster sig til øget konkurrence på dagligvaremarkedet.

Konkurrencen på markedet for dagligvarer på nettet er ikke blevet mindre hård den seneste tid. Blandt andet har Coop åbnet et stort supermarked på nettet og lige nu tester Dansk Supermarked et nyt online-koncept.

Men hos Nemlig.com føler man sig rustet til at følge med udviklingen og har endda styrket salget, skriver Finans.

- For det samlede marked er det godt, at der kommer flere aktører til og dermed øger interessen for onlinehandel. De seneste seks måneder gav en vækst i omsætningen på 30 pct. hos os. Det er sikret gennem både nye kunder og øget salg til eksisterende, siger adm. direktør i Nemlig.com, Stefan Plenge, til Finans.

Investeringer giver underskud

Over for Finans.dk understreger direktøren desuden, at virksomhedens mange investeringer lige nu har en negativ effekt på bundlinjen. Som Detailfolk kunne fortælle i december, så kom Nemlig.com da også ud af sidste regnskabsår med et minus på 60 mio. kroner.

- Dagligvarer på nettet er fremtiden, og derfor investerer vi massivt i alle områder af forretningen. Hvis vi ville, kunne vi blive overskudsgivende med vores nuværende volumen. Dette vil dog kræve, at vi sænkede vores investeringstempo, men det er med vores ambitionsniveau ikke den rigtige strategi på den lange bane, sagde Stefan Plenge dengang i en pressemeddelelse.

- Ejerkredsen bag har derfor sikret et solidt kapitalgrundlag til at kunne føre selv store drømme ud i virkeligheden til gavn for vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, hvilket er helt fantastisk, fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Nemlig.com vil overtage pakke-kunder fra PostNord

Læs hele artiklen på Finans.dk


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD