Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Modebrand melder om massiv vækst: - Vi blev født i finanskrisen





Onsdag den 3 marts 2021 kl. 11:39 af: Kristian Holgersen

Flere butiksåbninger, flere showrooms, nyt kontor i Paris og en hærgende pandemi har ikke drænet kassen i dansk modebrand. Tværtimod.

Mens store dele af modebranchen kæmper for at få enderne til at mødes, kan Les Deux præsentere yderst solide regnskabstal for 2020.

Det danske modebrand kan glæde sig over en rekordomsætning på 114,5 millioner kroner, mens årets resultat løber op i 26 millioner.

Fremgangen kommer efter en periode, hvor Les Deux har arbejdet hårdt på at udvide forretningen trods svære forhold under coronakrisen, forklarer den adm. direktør, Kristoffer Happanen.

- Vi har i 2020 fremtidssikret vores organisation og investeret massivt i et stærkere Les Deux efter krisen. Vores tyske distribution er taget tilbage i egne hænder, og teamet er udbygget med nyt talent på tværs af hele organisationen. Derudover har vi at udbygge vores egne retailkanaler med 3 nye butikker, 10 showrooms på tværs af Europa, samt et nyt kontor i Paris, siger han.

- Vi blev født i finanskrisen. Modvind er ikke nyt. Det er måske særligt i situationer som den, vi har stået i gennem hele 2020, at erfaringerne og læringen ved at være iværksætter får sin fulde berettigelse, siger Kristoffer Haapanen.

På det seneste har Les Deux lukket aftaler med internationale detailgiganter som Nordstrom i USA, TNT i Canada og Beymen i Tyrkiet. Det sker som et led i en kraftig international ekspansion over de kommende år, lyder det fra virksomheden, som i øjeblikket blot henter 29 procent af omsætningen på det danske marked.

Les Deux, der blev stiftet i 2011, råder nu over fire danske butikker. Tre i København og en enkelt i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Modegigant optrapper igen dansk satsning: Åbner genbrugsbutik



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD