Miinto lancerer ekspreslevering
Den danske modeportal på er nu klar til at tilbyde sine kunder levering af netkøb inden for ganske kort tid.
Højt tempo ser ud til at være et af nøgleordene for modebutikkerne på nettet. Tidligere på året begyndte tøjgiganten Zalando at teste et koncept med hurtige leveringer til sine stockholmske kunder. Og nu samler en stor dansk spiller handsken op.
Modeportalen Miinto vil fremover tilbyde sine kunder ekspreslevering, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Fra kunden har bestilt ordren på nettet, skal den være fremme inden for blot 80 minutter. Indtil videre gælder den nye service kun i København og Aarhus, men planen er få resten af landet med på et senere tidspunkt.
Satser på den lokale handel
I forvejen arbejder Miinto med et koncept om at “shoppe lokalt online,” og det kommer den nye service til at underbygge. For det er kun muligt at få bragt sine indkøb hurtigt ud, hvis de stammer fra en butik i lokalområdet.
- Forbrugerne derude vil gerne shoppe lokalt, men de har en travl hverdag og kræver mere end nogensinde convenience. Det ønsker vi at imødekomme med vores nyeste koncept, der skal tage vores service til et niveau, som vores udenlandske modspillere ikke kan matche, siger grundlægger og administrerende direktør, Konrad A. Kierklo, i pressemeddelelsen.
- For os handler det i høj grad om at fortælle forbrugerne om de mange fordele ved at handle lokalt, og derigennem blandt andet kunne tilbyde den bedste service til vores mange kunder. God service handler også om levering og fleksibilitet, og netop derfor tilbyder vi nu ekspreslevering, fortsætter han.
Butiksindehaver: Samarbejde betyder bedre service
Aarhusianske BA10 er en af de første butikker, der tilbyder ekspreslevering i samarbejde med Miinto. De glæder sig over den nye service, fortæller indehaveren Marc Rieper.
- For os er tiltag som ekspreslevering endnu en måde både at kunne give vores kunder en endnu bedre service og så differentierer det os som butik, når vi kan tilbyde en så hurtig levering, for det er der ikke mange andre butikker, der formår, siger han.
- Vi ville ikke egenhændigt kunne tilbyde vores kunder denne tjeneste, men gennem samarbejdet med Miinto, samler vi og resten af de danske butikker kræfterne og potentialerne, slutter han.
Den nye service bliver også rullet ud på dele af det norske og hollandske marked. I Danmark har Miinto 28 modebutikker tilknyttet tjenesten.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Herretøjsmærke i vækst har haft det bedste år nogensinde
Lidl Danmark får hjælp af international brandingekspert
Harald Nyborg har åbnet butik på central adresse i København
Maj bliver kaldt en skuffende måned for dansk nethandel
Stimen af overskud er slået ned hos meget omtalt iværksætter
Magasin bruger millioner på at fremtidssikre de fysiske forretninger
Tidligere Tiger-topchef stopper hos designhus
Dansk gigant rider på en bølge af fremgang
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Herretøjsmærke i vækst har haft det bedste år nogensinde
Lidl Danmark får hjælp af international brandingekspert
Harald Nyborg har åbnet butik på central adresse i København
Maj bliver kaldt en skuffende måned for dansk nethandel
Stimen af overskud er slået ned hos meget omtalt iværksætter
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops