Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Mangeårig modedirektør kan endelig sætte navn på sin afløser





Mandag den 22 marts 2021 kl. 09:49

Det første skifte i toppen af dansk modebrand er lige på trapperne. Fra slutningen af marts skal en ny direktør sikre yderligere vækst.

De to hovedpersoner har vidst det i et lille års tid. Men det var først i slutningen af sidste uge, at medarbejderne i modebrandet NN07 blev informeret om et nært forestående skifte i toppen.

Tommy Holte, der har været adm. direktør i NN07 siden virksomheden blev stiftet i 2007, giver nemlig stafetten videre til kollegaen Anders Rahr, når kalenderen rammer den sidst uge af marts.

Det fremgår af en meddelelse og private opslag på LinkedIn.

- I går var en mindeværdig dag. Jeg kunne informere det fantastiske hold i NN07 om, at jeg får en ny rolle i virksomheden. Fra den 29. marts vil jeg være aktivt medlem af bestyrelsen, skriver den afgående topchef Tommy Holte i sit opslag og fortsætter:

- Det betyder, at jeg endelig kan sige højt, at Anders Rahr overtager rollen som adm. direktør. At han skulle overtage fra mig har været planlagt i næsten et år, og gennem de seneste otte måneder har Anders arbejdet i virksomheden, skriver Tommy Holte.

Fokus på det digitale

Siden august har Anders Rahr siddet med marketing og e-commerce hos NN07, hvor han har arbejdet tæt sammen med den afgående direktør.

Tidligere i karrieren har Anders Rahr især haft fokus på det digitale område - blandt andet gennem ledende stillinger hos modekoncernen IC Group og AxelMusic.com.

- Jeg er stolt af at blive en del af en virksomhed, der har fokus på kvalitet og ansvarlig produktion, siger den kommende direktør i en pressemeddelelse. NN07 er grundlagt på kompromisløse produkter og et stærkt menneskeligt værdisæt, som matcher mine egne personlige værdier, siger den kommende direktør i en pressemeddelelse.

NN07 har tre konceptbutikker, men sælger også tøj på nettet og gennem mere end 400 forhandlere i store dele af verden.

LÆS OGSÅ: Modebrand melder om massiv vækst: - Vi blev født i finanskrisen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD