Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Lokale butikker vejer tungt for danskere på boligjagt





Fredag den 4 juni 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

En butik i nærheden er et kæmpe plus, når det gælder jagten på en bolig, viser måling. - Det betyder mere, end vi måske aner.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed! Som alle ejendomsmæglere selvfølgelig ved, så kan strande, grønne områder og kort afstand til byliv gøre huse ekstra eftertragtede.

Men lokale dagligvarebutikker vejer også tungt, når danskerne tager ud på boligjagt. Det viser en måling fra ejendomsmæglerne i Home.

Hele 45 procent angiver “tæt på indkøbsmuligheder” som en af de tre ting, der betyder mest.

- Dagligvarebutikken er sammen med skolen, daginstitutionen, bussen og toget livsnerven i en by, siger Michael Dalsager. Han er talsperson i Home og boligmarkedsanalytiker.

- Hvis noget falder fra, er der risiko for, at andet lider samme skæbne. Så flere butikker kan give nogle positive spiraler. Det er et betydeligt aktiv til at holde folk boende og til at trække nye folk til, siger Michael Dalsager.

Den ældre del af befolkningen på over 60 år vægter nære indkøbsmuligheder højest. 57 procent i den gruppe peger på butikker som blandt det vigtigste, mens andelen er mindst blandt de 30-39-årige, hvor andelen ligger nede på 37 procent.

Samtidig angiver flere kvinder (48 procent) end mænd (42 procent), at lokale dagligvarebutikker er blandt de vigtigste punkter.

Millioner kan være på vej til lokale butikker

I et katalog over politiske udspil foreslår regeringen at sætte 18 millioner kroner af til etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker.

- Når de lokale skal etablere en butik, er der behov for finansiering. I flere tilfælde mere end det, lokalsamfundet selv kan samle ind. For butikken er ofte nedslidt, med utidssvarende udstyr og selve overtagelsen af ejendommen koster også, skriver regeringen i udspillet Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund.

At de borgerdrevne dagligvarebutikker kan få økonomisk støtte er en rigtig god idé, lyder det fra koncernchefen i Dagrofa, Tomas Pietrangeli. Han hæfter sig blandt andet ved, at de mindste byer har mistet halvdelen af deres butikker siden 2009.

- Jeg glæder mig over, at regeringen ser vigtigheden i arbejdet med at åbne nye borgerbutikker, så alle danskere får mulighed for en dagligvarebutik i deres by og nytænke, hvordan de i samspil med lokalsamfundene kan udfylde en endnu større rolle for de borgere, der bor og lever i landsbyerne og på småøerne, siger Tomas Pietrangeli.

LÆS OGSÅ: Stor rapport: Sådan undgår vi butiksdød og forladte bymidter



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD