Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Lars Larsen-kæde køber konkurrerende butik på nettet

Foto: detailfolk.dk



SENGESPECIALISTEN A/S

Lars Larsen Group købte Sengespecialisten i 2014. Det skete i kølvandet på et skidt årsregnskab.

Siden fulgte endnu flere undeskud, indtil sengekæden i 2018/19 igen kunne bogføre et overskud.

Primær drift (t.kr)
2019/20: 14.925
2018/19: 6.347
2017/18: -715

Årets resultat (t.kr)
2019/20: 9.014
2018/19: 2.799
2017/18: -209

Kilde: Sengespecialisten A/S, Årsrapport for 2019/20 og Jysk

Mandag den 18 oktober 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

For anden gang i år har en af Lars Larsen Groups kæder haft tegnebogen fremme. Denne gang for at købe en konkurrerende netbutik.

Sengespecialisten har købt sig til 78 procent af netbutikken Sengetid.dk.

Det skriver den landsdækkende sengekæde, som er en del af Lars Larsen Group, i en pressemeddelelse.

- Vi er specialister i at sælge de helt rigtige senge til de kunder, der kommer ind i butikken, mens Sengetid er eksperter i at sælge senge til de kunder, der foretrækker at handle online. Derfor er Sengetid.dk det perfekte match for os, siger Martin AmstrupBang, adm. direktøri Sengespecialisten.

Interessen er ikke opstået for nylig. Sengespecialisten har gennem længere tid haft et godt øje til konkurrenten på nettet, fortæller direktøren.

- I Lars Larsen Group og SengeSpecialisten har vi længe fulgt udviklingen i Sengetid.dk, og vi har også flirtet med stifterne tidligere, uden at det er blevet til mere. Men nu er begge parter enige om, at vi har fundet det helt rigtige tidspunkt til at dele seng, siger Martin Amstrup Bang.

Iværksætterne fortsætter

De to iværksættere, der startede Sengetid.dk tilbage i 2017, forlader ikke skuden efter handlen.

Nick Manhart Christensen fortsætter som adm. direktør under den nye ejer, mens Nickolai Dalvang bliver en del af bestyrelsen.

- Vi er stolte af partnerskabet med Sengespecialisten og glæder os til at styrke vores position i markedet, siger Nick Manhart Christensen.

- I Sengespecialisten får vi en partner som har en dyb forståelse for branchen, og som kan medvirke til at vi når vores ambitiøse vækstmål for fremtiden, siger han.

Hverken Sengespecialisten eller holdet bag Sengetid ønsker at sætte tal på handlens størrelse. Ifølge Børsens oplysninger løber det op i et tocifret millionbeløb.

Vækst gennem opkøb

I sommer gennemførte Sengespecialisten et andet stort opkøb, da virksomheden overtog svenske Sängjätten, som er god for 17 butikker og en årlig omsætning på 170 millioner svenske kroner i hjemlandet.

- Vi glæder os til at komme til Sverige og udvikle forretningen og åbne flere butikker, sagde Martin Amstrup Bang dengang i en pressemeddelelse.

I stedet for at starte fra nul, så gav det mere mening at få sig til en hel stribe butikker på én gang. Et opkøb var den bedste måde at ekspandere på, vurderer direktøren.

- Der er mange synergier mellem SengeSpecialisten og Sängjätten. Vi er begge specialister i søvn med fokus på rådgivning og individuelle løsninger. Begge kæder har et premium sortiment, og så er sovekulturen i Danmark og Sverige meget ens, siger Martin Amstrup Bang.

LÆS OGSÅ: Direktør bekræfter: Lars Larsen-ejet kæde er tæt på stort opkøb

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD