Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Lars Larsen-kæde: Effekten af kæmpe satsning har været for lille

Foto: detailfolk.dk



Lars Larsen-kæde: Effekten af kæmpe satsning har været for lille

Anders Barsøe, adm. direktør i Letz Sushi, vil have større opmærksomhed på kædens mange initiativer inden for bæredygtighed.

Tirsdag den 17 november 2020 kl. 10:47 - Kilde: Børsen

Direktør skal rette op på flere års underskud, lyder udfordringen fra Lars Larsen Group. Det kræver mere opmærksomhed på kæmpe satsning.

Certificerede tun og økologiske ris, som bliver transporteret på tog og ikke ombord på mere klimabelastende fly.

Gennem de seneste år har sushikæden Letz Sushi valgt at satse hårdt på bæredygtighed. Men indtil videre har det ikke haft den ønskede effekt blandt kunderne, siger direktøren, Anders Barsøe i et interview med Børsen.

Inden for de kommende år skal han forsøge at rette op på økonomien i Letz Sushi, som hører under Lars Larsen Group. Det kræver mere opmærksomhed på bæredygtighed.

- Vi køber kun tun mærket med MSC. Det er der bare ikke nok, der ved. Derfor vil vi f.eks. promovere vores certificerede tun på en særlig dag, siger Anders Barsøe til Børsen.

Pant på plastik

Letz Sushi har allerede brugt særlige kampagnedage til at sætte fokus på bæredygtighed.

I september var kæden med til at markere World Cleanup Day og havde til lejligheden opfundet sit eget pantmærke, så kunderne kunne få rabat i restauranterne, når de afleverede opsamlet plastik fra naturen.

- Danskerne spiser mere og mere takeaway. Det giver en voksende mængde af emballageaffald – primært af plastik – som desværre i for ringe grad ender i genbrugssystemet, sagde Anders Barsøe i den forbindelse.

- Det er skidt for miljø, klima og havene. For at sætte fokus på, at der burde være pant på al plastik, afholder vi Pant Z Dag, der giver al plastik værdi, fortsatte han.

Underskud på underskud

Gennem flere år har Letz Sushi kæmpet med økonomien, og årsregnskabet for 2018/19, som er det seneste af slagsen, er ingen undtagelse med et underskud på over 21 millioner kroner. Året forinden lød tabet på næsten 23 millioner.

Årsrapporten er dog langtfra støvsuget for positive takter. En stigende omsætning har været med til at øge bruttofortjenesten med 26,6 procent.

- Periodens resultat ender dog stadig i et forholdsvist stort minus, hvilket ikke er tilfredsstillende, og skyldes at virksomheden endnu ikke har høstet den fulde effekt af de investeringer, der er foretaget, forklarer ledelsen i årsrapporten.

Til Børsen forklarer Anders Barsøe, at udviklingen er gået den rigtige vej under coronakrisen, hvor flere køber take away.

LÆS OGSÅ: Indbringende del af Lars Larsen Group får ny topchef

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD