Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Landsdækkende kæde til kunder: Derfor har vi Bitz-produkter på hylderne

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 22 september 2021 kl. 10:48

Den intense strid mellem Christian Bitz og en keramiker får ikke landsdækkende kæde til at fjerne flere varer fra sortimentet.

På Facebook har Kop & Kande gentagne gange måtte forklare brugere, hvorfor butikkerne stadig sælger en lang række produkter af mærket Bitz.

Kunderne er skeptiske, fordi keramikeren Kasper Würtz beskylder Christian Bitz - som lægger navn til Bitz-mærket - og grossisten F&H Holding for plagiat. Striden har fået meget omtale i medierne.

I maj fik Kasper Würtz rettens ord for, at fire Bitz-produkter havde krænket hans ophavsret, og de blev i sin tid fjernet fra hylderne i Kop & Kande.

Siden har Kasper Würtz sendt en anden stævning afsted, som omfatter yderligere 48 produkter, men dem vil Kop & Kande ikke røre ved. Det skriver BT.

- Vi skal ikke gøre os til dommer. Det må domstolen tage sig af, og så agerer vi efter dommen. Hvis vi fjerner produkterne, har vi på forhånd dømt Bitz og F&H, Peter Devantier Therkelsen til BT. Han er adm direktør i Kop & Kande.

Konkurrenten Imerco har også modtaget henvendelser fra kunder, som ikke forstår, hvorfor butikkerne stadig sælger varer fra Bitz, fremgår det af LinkedIn.

LÆS OGSÅ: Ejeren af Zara indgår hemmeligt forlig med dansk miniput



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD