Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Landets største boghandel på nettet overtager streamingtjeneste

Foto: Instagram #saxometro



Fredag den 30 september 2022 kl. 10:55 af: Kristian Holgersen

Opkøbet af en populær streamingtjeneste styrker forretningen, lyder det fra den adm. direktør hos Saxo.

Boghandleren Saxo.com overtager Chapter, som er en streamingtjeneste for lydbøger.

Gennem de seneste to år har forlaget Gyldendal stået for driften af Chapter, men nu tager landets største boghandler på nettet over. Prisen bliver ikke lagt frem.

Ifølge den adm. direktør i Saxo, Natasha Brandt, er opkøbet med til at styrke virksomhedens position på markedet.

- Chapter udspringer af den samme vision som Saxo, nemlig at udbrede litteraturen fra et publicistisk fundament, hvor det handler om at skabe begejstring og fællesskab om læsning, siger hun i en pressemeddelelse.

-Hos Chapter er det også sket fra et dansk ståsted. Derfor er Saxo den oplagte til at tage sig godt af Chapters kunder og samarbejdspartnere og fortsat tilbyde dem et konkurrencedygtigt produkt, siger Natasha Brandt

Saxo er Danmarks største onlineboghandel, og i tillæg til salget af fysiske bøger har Saxo over de seneste fem år også opbygget streamingtjenesten Saxo Premium.

Medlemmerne af Chapter kan blive ved med at bruge deres streaming-app, som de plejer, og vil indtil videre ikke mærke noget til ejerskiftet. For Saxo Premium-medlemmerne har overtagelsen af Chapter ingen betydning.

LÆS OGSÅ: Saxo lægger yderligere afstand til årene med underskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD