Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Kundeklubber: Danskerne er klar bundprop i Norden

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 9 marts 2020 kl. 10:52 af: Kristian Holgersen

Selvom Matas og Coop trækker fulde huse med deres kundeklubber, så er konceptet mere udbredt i resten af Norden.

Mere end otte ud af 10 forbrugere i de nordiske lande er medlem af et eller flere loyalitetsprogrammer. Det viser en undersøgelse fra YouGov.

Særligt i Finland er det populært med klubkort og medlemsfordele - her er 89 procent af den voksne befolkning medlemmer af et loyalitetsprogram.

Lidt anderledes ser det ud i Danmark, hvor forbrugerne trækker det samlede niveau for Norden væsentlig ned. Blot 67 procent er med i et loyalitetsprogram herhjemme, viser undersøgelsen.

Det er hverken følelsen af fællesskab eller ønsket om at få en bedre service, som lokker de fleste forbrugerne. På tværs af hele Norden er det udsigten til besparelser.

- Som man kunne forvente er fordele med rabatter og tilbud på varemærker den væsentligste årsag til, at folk i Norden ønsker at melde sig ind i et loyalitetsprogram, skriver YouGov i en pressemeddelelse.

De største kundeklubber

I undersøgelsen har YouGov spurgt: Hvilke af følgende programmer/kundeklubber, hvis nogen, er du medlem af? Svarene er blevet til fire nationale ranglister.

- Generelt set tilhører de mest populære loyalitetsprogrammer i Norden nationale eller nordiske varemærker. Kun et internationalt varemærke, Ikea Family, ligger i top fem i alle de nordiske lande, skriver YouGov.

Selvom loyalitetsprogrammer og kundeklubber ikke er lige så populære i Danmark som i resten af Norden, findes der alligevel nogle deciderede forbrugermagneter på markedet.

Danmark
1. Coop Medlem - 60 procent
2. Club Matas - 54 procent
3. Ikea Family - 49 procent
4. Imerco - 35 procent
5. H&M Club - 30 procent

Sverige
1. ICA-kortet - 72 procent
2. Ikea Family - 59 procent
3. Willys Plus - 51 procent
4. Coop MedMera - 48 procent
5. Klubb Clas - 38 procent

Norge
1. Trumf - 74 procent
2. Coop-membership - 67 procent
3. Norwegian Reward - 53 procent
4. Ikea Family - 49 procent
5. Æ Appen (Rema 1000) - 48 procent

Finland
1. K-Plussa card - 86 procent
2. S-Front Card . 80 procent
3. Ikea Family - 47 procent
4. Finnair Plus - 32 procent
5. Finnish Bookstore - 27 procent

Kilde: YouGov, whitepaper om loyalitetsklubber. Læs mere her

LÆS OGSÅ: Lukker fordelsklub: Vil skabe gode oplevelser for alle



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD