Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Kendt ejer må lukke forretningen ned flere steder i landet

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 29 september 2022 kl. 10:08 af: Kristian Holgersen

En krise afløser den anden, forklarer kædens direktør, som nu må justere strategien og sige farvel til tre restauranter på en gang.

Pizzakæden Gorms Pizza, som er opkaldt efter kendiskokken Gorm Wisweh, lukker sine tre restauranter i Roskilde, Kolding og Horsens.

Det skriver direktør Christian Madsen i en meddelelse lagt på LinkedIn.

Hele branchen er lige nu ramt af The Perfect Storm, forklarer direktøren, som peger på en hidsig afdragsprofil, høje renter på statens coronalån og voldsomme prisstigninger på både energi og råvarer.

- Det er i særdeleshed udfordrende tider. Det kan de fleste - ikke blot i vores branche - skrive under på. Knapt er vi kommet ud af én krise, før en ny har overtaget, og den aktuelle situation har understreget behovet for at genbesøge vores markedsstrategi i Gorms, skriver Christian Madsen.

Fremover vil Gorms Pizza lægge flere kræfter i sine restauranter og pizzabarer i landets to største byer og på den del af forretningen, som fokuserer på pop up-restauranter og events.

- Nu ”ruller vi tilbage” til den del af vores kerneforretning, hvor vores drift er bæredygtig. Vi har nemlig, trods særdeles udfordrende markedsbetingelser, stadig en sund drift i landets to største byer, og den drift skal vi nu optimere og forfine, skriver Christian Madsen.

Sidste år købte de seks stiftere - med Gorm Wisweh i spidsen - aktiemajoriteten tilbage i Gorms Pizza fra den enorme Orkla-koncern.

I skrivende stund består Gorms Pizza af fire restauranter og tre pizzabarer.

LÆS OGSÅ: Pizzakæde med vildt vokseværk får ny direktør - igen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD