Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Københavnsk stormagasin lider voldsomme tab

Foto: detailfolk.dk



ILLUM A/S

Butiksomsætning
2020: 584.527 (t.kr)
2019: 782.504
2018: 706.537

Primær drift
2020: -140.423 (t.kr)
2019: -113.134
2018: -113.275

Årets resultat
2020: -120.838 (t.kr)
2019: -94.399
2018: -98.067

Kilde: Illum A/S, årsrapport 2020

Tirsdag den 6 april 2021 kl. 10:07 af: Kristian Holgersen

Satsningen på luksus har endnu ikke ført til en overflod af indtjening i københavnsk stormagasin, hvor coronakrisen rammer hårdt.

Udadtil emmer det af luksus og eksklusivitet i københavnske Illum, der kalder sig selv for “Det mest spektakulære stormagasin.”

Gæsterne kan da også finde varer fra Prada, Balenciaga, Mulberry og mange andre kendte mærker på hylderne. Men gennem de seneste mange år har salget ikke været godt nok til at forhindre store tab i driftsselskabet Illum A/S.

Det gælder også for det seneste årsregnskab, hvor coronakrisen har været medvirkende til at høvle 25 procent af stormagasinets butiksomsætning, som lander på 584 millioner kroner. Samtidig dykker bundlinjen til et minus på næsten 121 millioner kroner.

- 2020 var i høj grad påvirket af Covid19, fremgår det af årsrapporten..

- Især regeringens nedlukning i 69 dage, lukningen af grænserne og den lange periode med restriktioner, der begrænsede antallet af kunder, medførte at et fald i salget, skriver ledelsen i årsrapporten.

Ved tidligere lejligheder har direktøren for Illum - Jeanette Aaen - gået i rette med mediernes historier om  den skrøbelige økonomi i stormagasinet. 

Forretningen består nemlig både af driftselskabet Illum A/S og et selskab, der ejer de store lokaler på Strøget i København. Mens driftsselskabet taber penge, så har ejendomsselskabet plus på kontoen. Ifølge Finans skyldes det først og fremmest opskrivninger af ejendommens værdi.

Fortsætter i samme spor

Bedre tider for Illum er ikke umiddelbart lige på trapperne, fremgår det af årsrapporten, hvor ledelsen spår, at coronakrisen bliver ved med at have en "signifikant indflydelse" på salg og indtjening.

- 2021 starter med regeringens Covid19 nedlukning i yderligere mindst 110 dage og efterfølgende forventelige restriktioner, der igen medfører begrænsninger for antallet af kunder.

Trods et samlet tab på over en halv milliard kroner gennem de seneste fem år, så holder Magasin fast i strategien.

- Efter genåbningen vil Illum fortsætte udviklingen af stormagasinet i overensstemmelse med den fastlagte strategi og fortsætte vores fokus på luksus, service og oplevelser for kunder, fremgår det af årsrapporten.

I 2020 blev der investeret 15 millioner i ombygning af stormagasinet.

LÆS OGSÅ: Illums Bolighus efter tabt omsætning: Næste år bliver også magert



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD