Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"De liberale erhverv bør investere i deres online synlighed, så de er klar til genåbningen"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Jysk vil støtte pressede virksomheder efter stor aflysning

Foto: Jysk/PR



Torsdag den 11 februar 2021 kl. 09:52 af: Kristian Holgersen

Ligesom mange andre begivenheder bliver årsfesten i Jysk aflyst. I stedet får medarbejderne mulighed for at støtte pressede brancher.

Antallet af krydser i kalenderen har det med at falde under coronakrisen, og nu må de omkring 2.500 medarbejdere i Jysk stryge endnu en aftale.

Den store årsfest, som oprindeligt skulle være afholdt i november, bliver nemlig ikke til noget, skriver Jysk i en pressemeddelelse.

- I Jysk har der hvert eneste år, siden Lars Larsen åbnede den første butik i 1979, været holdt en fest for alle medarbejdere som en ekstra tak for deres indsats, siger Jan Bøgh. Han er adm. direktør i Jysk, hvor han også kan kalde sig præsident.

- Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre i 2020, og derfor forsøgte vi i første omgang at udskyde den. Vi har dog erkendt, at det ikke bliver muligt at holde festen i løbet af foråret, siger han.

Støtter ramte brancher gennem nye regler

Som erstatning får medarbejderne i stedet et oplevelsesgavekort. For dem på fuldtid står der 1.200 kroner i kortet, mens de resterende får 600.

Jysk udnytter en ændring i finansloven, der betyder, at medarbejderne ikke bliver beskattet af beløbet, lyder det fra Jan Bøgh.

- Nu hvor muligheden er åbnet, har vi fundet det naturligt at benytte den, siger han og fremhæver endnu en sidegevinst: Gavekortene kommer til at udgøre et lille rygstød til restauranter og andre trængte brancher.

- Det vil helt sikkert vil bringe glæde blandt vores medarbejdere, men også fordi vi på denne måde er med til at støtte nogle af de danske virksomheder, der har været allerhårdest ramt at nedlukninger og restriktioner i forbindelse med corona, siger Jan Bøgh.

Jysk er en del af den familieejede Lars Larsen Group og har en årlig omsætning på 30,4 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Jysk-familien jagter opkøb: Man skal ikke lade en god krise gå tabt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD