Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Jysk skifter navnet på de sidste 1.000 butikker

Foto: detailfolk.dk



Navneskift begyndte for 20 år siden

- Når de sidste butikker i Tyskland har skiftet navn, er det samtidig afslutningen på en mangeårig proces med at ensrette kæden.

- I april 2001 skiftede butikkerne i Danmark, Sverige og Finland navn fra henholdsvis Jysk Sengetøjslager, JYSK Bäddlager og JYSK Vuodevarasto til Jysk.

- Det har siden 2002 været navnet på alle de butikker, der er blevet drevet fra hovedkontoret i Danmark.

- Mange år senere - i 2020 - ændrede butikkerne i Østrig også navn til Jysk.

Kilde: Jysk

Fredag den 15 januar 2021 kl. 06:20 af: Kristian Holgersen

Alle butikker skal ind under det samme brand, lyder det fra Jysk, som nu har en stor opgave foran sig: 1.000 navneskift.

Da Jysk åbnede sine første tyske butikker i midten af 1980’erne, var det under navnet Dänisches Bettenlager.

Men nu bliver navnet på det tyske marked skiftet ud. De næsten 1.000 butikker, som boligkæden i dag er oppe på at have, kommer til at få det samme navn som resten af kæden: Jysk.

Operationen starter senere på året.

- Det er noget, vi har arbejdet med igennem længere tid uden at have en konkret tidsplan. Den har vi så nu, og det betyder, at vi kan informere kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere om, at ændringen sker i efteråret 2021, siger Jan Bøgh. Han er adm. direktør i Jysk, hvor han desuden bærer titlen President.

Gode erfaringer fra Østrig

I oktober sidste år skiftede butikkerne i nabolandet Østrig navn til Jysk, og det skræmte ikke kunderne væk. Tværtimod.

- Med navneskiftet kommer også nye koncepter, opdaterede butikker og ikke mindst nye produkter. Det tog kunderne i Østrig rigtig godt imod, og vi så en markant stigning i salget, inden butikkerne desværre måtte lukke ad flere omgange grundet coronavirus, siger Jan Bøgh.

De gode erfaringer har været med til at gøre beslutningen om at satse alt på Jysk-navnet nemmere for toppen i Jysk. Det har nemlig flere fordele.

- Vores fokus på skandinavisk inspirerede designs og nye koncepter er blevet taget rigtig godt imod i de lande, der tidligere blev styret fra Tyskland, som udover Østrig er Italien, Frankrig, Spanien, Schweiz og Portugal. Derfor mener vi, at det er en stor fordel at ensrette navn, koncept og sortiment hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ: Ændring hos forbrugerne kan få Jysk til at gå udenom storcentre



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD