Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Jysk genåbner svensk netbutik efter usædvanlig overbelastning

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 7 maj 2021 kl. 10:31 af: Kristian Holgersen

Da kunderne bare blev ved med at vælte ind i den svenske netbutik, måtte Jysk til sidst trække i nødbremsen. Nu åbner de så småt igen.

Efter en god uges tid på sidelinjen kan Jysk igen tage imod kunder i den svenske netbutik, som skulle være tilbage i fuld vigør.

Den gule bjælke, hvor kunderne tidligere fik besked på, at et usædvanligt højt antal ordrer havde lagt hele netbutikken ned på ubestemt tid, er nu blevet fjernet fra hjemmesiden. Men det er stadig ikke muligt at bestille større varer til hjemmelevering - der går stadig nogle dage, før det er muligt. 

- Vi har arbejdet døgnet rundt alle ugens dage for at indhente det tabte, og nu begynder vi at komme tilbage i omdrejninger. Det er yderst tilfredsstillende, at vi kan åbne netbutikken igen, især da vi ved, at mange kunder ønsker at handle online i disse tider, siger Daniel Persson, kommunikationschef i Jysk Sverige, til svenske Ehandel.se.

Boligkæden har oplevet et stigende salg på nettet gennem hele coronakrisen, men siden midten af marts begyndte det at stikke fuldstændig af. Et stormløb af kunder gjorde situationen uholdbar, og så valgte Jysk at trække stikket.

- Tingene går fantastisk godt for os i Sverige, så det her er summen af det hele. En kombination af højt salg i både online og butikker samt et lager og distribution som ikke kan følge med øget ordrepres. Så vi er nødt til at trække os lidt der, siger Mikael Nielsen, der har ansvar for butikkerne i Jysk, til Finans.

I pausen kunne kunderne stadig bestille varer på nettet til afhentning i butikkerne. Jysk har mere end 150 fysiske butikker på det svenske marked.

LÆS OGSÅ: Jysk: Sådan er profilen på en typisk butikschef hos os



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD