Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Iværksætter kendt fra tv opruster med første flagskibsbutik





Torsdag den 20 maj 2021 kl. 10:09 af: Kristian Holgersen

Tiden efter deltagelsen i Løvens Hule har været vild, lyder det fra iværksætter, som har åbnet en flagskibsbutik med sit modebrand.

Copenhagen Cartel, som fokuserer på at sælge bæredygtigt bade- og træningstøj til kvinder, har netop åbnet sin første flagskibsbutik i København.

Butikken har fået navnet &Friends og skal være et mødested, hvor Copenhagen Cartel kan komme tættere på deres kunder. Men lokalerne skal også bruges til lager, kontor og arrangementer om bæredygtighed.

Allerede i sommeren 2020 gjorde Copenhagen Cartel debut i den fysiske detailhandel gennem projektet Sustainable pop up Space, som blev stablet på benene i samarbejde med influenceren Louise Bjerre.

Den midlertidige butik byggede også på blandingen af bæredygtig mode og sociale arrangementer, men i den nyåbnede flagskibsbutik er det også meningen at have tøj fra andre mærker som en del af sortimentet.

Vild tid efter Løvens Hule

Som det er sket med flere andre, så endte deltagelsen i DR-programmet Løvens Hule med at være en katapult for iværksætteren Katrine Lee Larsen, som står bag Copenhagen Cartel.

Den ene af programmets investorer - Christian Arnfred - lagde 700.000 kroner for 20 procent af virksomheden, og siden er det kun gået fremad.

- De sidste tre måneder har været helt vilde. Hver eneste måned i 2021 har vi omsat for mere, end vi gjorde i hele 2020, og som det ser ud nu, så fortsætter væksten i samme tempo i næste kvartal. siger Katrine Lee Larsen i en pressemeddelelse ifølge Branchebladet Tøj.

- Vi er stolte og glade, for den øgede omsætning betyder en voksende produktion, og hver eneste gang vi sælger et produkt, så fjerner vi plastik fra havet. Det er jo Copenhagen Cartels vigtigste formål, siger Katrine Lee Larsen.

LÆS OGSÅ: 30-årig iværksætter sætter voldsom fart på butiksåbningerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD