Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Iværksætter-trio åbner endnu en butik

De tre stiftere af Deerest. Foto: PR.




Mandag den 21 marts 2022 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Salget har været glohedt siden genåbningen, lyder det fra tre iværksættere, som nu åbner deres anden herretøjsbutik.

Herretøjsforretningen Deerest åbner en butik på 200 m2 i Carlsberg Byen.

De tre iværksættere bag Deerest - Benni Mikael Petersen, Jean Lichinger Vendel og Mikkel Bo Hansen - har i forvejen en butik på Esplanaden i København, men efter en rigtig god periode siden genåbningen, er det tid til at udvide den fysiske del af forretningen.

Deerest sælger jakkesæt, skjorter, sko og andet tilbehør under eget navn.

- Det kom bag på os, at det gik så stærkt sidste sommer, men det har nok haft noget at sige, at mange bryllupper var blevet udskudt, og at mange generelt gerne ville ud og deltage i festligheder igen. Vi omsatte for mere i august sidste år end i hele vores første leveår, siger Mikkel Bo Hansen i en pressemeddelelse.

En god placering

Trioen startede Deerest i 2018, hvor forretningen havde hjemme i små lokaler på Østerbro. Året efter rykkede de butikken til lokalerne på Esplanaden.

- Nu kan vi åbne en over 200 kvm stor butik i historiske og fredede lokaler, på en af Købehavn fedeste lokationer, midt i Carlsberg Byen. Vi ved, at vores koncept er godt, men at det skulle gå så hurtigt, har overrasket os, siger Mikkel Bo Hansen.

Carlsberg Byen er et oplagt sted at drive forretningen, fordi det emmer af historie og samtidig er nemt at komme til for kunderne.

- Der er en masse liv og kultur og en stor optimisme og forventningens glæde, og det er fedt at mærke den begejstring over alle de nye ting og fede steder der åbner i Carlsberg Byen hele tiden. Der er stor fokus på kvalitet og autencitet, så Deerest passer perfekt ind, siger Mikkel Bo Hansen.

LÆS OGSÅ: Holdet bag succesfuldt herretøjsbrand sælger ud for at hamre sømmet i bund 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD