Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Amazons lancering i Sverige skærper nødvendigheden af fair og lige konkurrencevilkår"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Indbringende del af Lars Larsen Group får ny topchef

Torben Villadsen (tv) sammen med Lars Larsen. I midten står Susanne Dahl Jepsen - enken efter Actona-stifter Orla Dahl Jepsen.
Foto: JYSK



Actona Company

- Actona Company A/S er en møbelkoncern med hovedkvarter i Holstebro.

- Selve produktionen af møbler finder fortrinsvis sted i Asien og Østeuropa.

- Møblerne fra Actona Company bliver solgt i butikker i mere end 90 lande.

- Virksomheden har været en del af Lars Larsen Group siden 2015.

Kilde: Actona Company.

Onsdag den 21 oktober 2020 kl. 10:39 af: Kristian Holgersen

Den erfarne topchef for en af Lars Larsen Groups overskudsgivende virksomheder har valgt at stoppe. En velkendt profil tager over.

Torben Skov Villadsen startede i Actona Company allerede inden årtusindskiftet og arbejdede sig derefter hele vejen op til at blive adm. direktør i december 2014.

Men nu siger den 49-årige topchef selv stop for i stedet at starte på en frisk.

- Gennem lang tid har jeg ønsket at få mere luft i kalenderen og udfordre mig selv på nye måder. Actona bliver kørt af et godt stærkt hold, som skaber fantastiske resultater, og derfor er tidspunktet inde til at give stafetten videre, siger Torben Skov Villadsen i en pressemeddelelse.

I denne uge kunne møbelkoncernen Actona Company præsentere et solidt årsregnskab midt i coronakrisen, hvor bundlinjen ramte et rekordniveau med 167 millioner kroner. Toplinjen gik en smule tilbage til 1,8 milliarder.

Actona Company blev stiftet af Orla Dahl Jepsen i 1981, og han var adm. direktør helt frem til sin død i 2014, hvor Torben Skov Villadsen overtog posten. Under ham er antallet af medarbejdere i Actona Company gået fra 20 til 1400.

I 2015 blev Lars Larsen Group ejer af Actona Company.

Velkendt afløser står klar

Planerne om at træde tilbage har været kendt af bestyrelsen i flere måneder, og derfor har der været god tid til at finde en ny adm. direktør.

Valget er faldet på Jimmi Mortensen, som tidligere på måneden kunne meddele, at han stoppede som topchef for Flügger Group for at fortsætte karrieren et andet sted. Dengang vi vidste vi ikke hvor - det gør vi nu.

- Jeg er meget glad for, at Jimmi Mortensen har valgt at sige ja tak til udfordringen og blive adm. direktør for Actona Company, siger Jesper Lund. Han er bestyrelsesformand og samtidig topchef for hele Lars Larsen Group.

- For bare to dage siden kunne vi præsentere et rekordresultat, så Jimmi overtager ansvaret for en profitabel og velkørende virksomhed med mange muligheder for at fortsætte væksten, siger Jesper Lund.

Jimmi Mortensen starter som adm. direktør i Actona Company senest d. 1. april 2021.

LÆS OGSÅ: Velkørende koncern får ny topchef: 30-årig arving tager over



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD