Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Imerco får kritik af Forbrugerombudsmanden

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 14 januar 2015 kl. 14:42 af: Freja Thorbech

Isenkræmmerkæden har i en tilbudsavis vildledt forbrugerne om en rabat, slår Forbrugerombudsmanden fast.

Imerco har vildledt forbrugerne i en tilbudsavis i juni sidste år.

Det slår forbrugerombudsmanden fast og indskærper samtidig over for kæden, at den fremover skal overholde markedsføringsloven.

Sagen drejer sig om en reklame for en epilator fra Braun i Imercos tilbudsavis. Her fik forbrugerne at vide, at der i den viste pris var fratrukket en rabatkupon på 200 kroner, som kunne hentes på Brauns hjemmeside. På hjemmesiden stod der imidlertid, at rabatten kun var på 100 kroner.

- Når et selskab markedsfører et tilbud til rabatpriser, skal beløbet i reklamen også være korrekt, og tilbudsbetingelserne skal fremgå klart, tydeligt og let tilgængeligt for forbrugeren. Det har jeg indskærpet over for Imerco, og jeg forventer, at selskabet fremover overholder reglerne, siger konstitueret forbrugerombudsmand, Benedikte Havskov Hansen, i en udtalelse.

Imerco har erkendt fejlen

Forbrugerombudsmanden fremhæver samtidig, at forbrugerne ved at læse tilbudsavisen kunne få det indtryk, at rabatten ville blive fratrukket prisen ved købet. Det var dog ikke tilfældet, da forbrugerne først kunne få rabatten refunderet efter købet, når de havde indsendt både stregkoden fra emballagen, kvitteringen samt rabatkuponen.

Forbrugerombudsmanden oplyser, at Imerco har erkendt fejlen og meddelt, at de forbrugere, der ville benytte sig af tilbuddet, har fået rabatten på 200 kroner. Derudover har kæden oplyst, at man nu har rettet op på sine processer for at undgå at noget lignende sker igen.

LÆS OGSÅ: Storcenter får kritik for marketingstunt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD