Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Slutningen på corona betyder starten på en ny markedsføringsplan"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Illum fortsætter med at tabe millioner

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 19 april 2017 kl. 10:44 af: Kristian Holgersen

For fjerde gang i træk vokser underskuddet hos stormagasinet Illum. Men allerede næste år skal nye investeringer give pote.

Underskuddet hos Illum vokser sig større og større. I det seneste årsregnskab lyder minusset på 98,8 mio. kroner. Dermed har det københavnske stormagasin ikke haft fremgang på bundlinjen i fire år. 

I 2013 var underskuddet på 1,1 millioner kroner, og allerede to år efter var det oppe på 67,9 mio. kroner. Som et lyspunkt endte årets omsætning på 647 mio. kroner, hvilket er en stigning på 14 procent.

Illum har gennem længere tid arbejdet på en relancering med det mål at blive Nordens mest eksklusive stormagasin. Alene i 2016 har det blandt andet medført åbningen af en ny Prada-butik og det store madmarked Eataly, hvor Irma lå før i tiden.

Forventer fremgang i 2017

Allerede til næste år skal forandringerne slå igennem i regnskabet.

- I løbet af året er der foretaget yderligere investeringer for 74 mio. kroner i ombygningen af Illum, og ønsket om at øge kvalitetsniveauet i Illum i en international sammenhæng er således videreført i 2016 og fortsætter de kommende år, skriver stormagasinet i regnskabet.

- Ledelsen forventer, at omsætningen i regnskabsåret 2017 vil udvise vækst med forbedret resultat til følge i overensstemmelse med den fastlagte strategi for udviklingen af Illum, lyder det ligeledes i regnskabet.

Illum er ejet af det thailandske konglomerat Central Group.

LÆS OGSÅ: Illum styrtbløder midt i kæmpe renovering



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD