Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Ikea åbner sine store varehuse igen

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 20 april 2020 kl. 12:02 af: Kristian Holgersen

Efter en længere pause på grund af coronavirussen åbner de store Ikea-varehuse snart igen. Det sker uden kødboller.

Mens shoppingcentre og stormagasiner er omfattet af regeringens restriktioner, der skal begrænse smitten af coronavirus, har store varehuse grønt lys til at åbne op for kunderne igen.

Den mulighed udnytter Ikea til at genåbne alle sine fem danske varehuse fra 27. april. De har været lukket ned siden midten af marts.

Men alt bliver ikke som normalt. Restauranterne er lukkede, og det samme gælder Småland, som er et legeland for mindre børn. Til gengæld er det stadig muligt at få en hotdog ved bistroerne.

- For os er det allervigtigste, at vi åbner op på en sikker og forsvarlig måde. Derfor har vi iværksat en række tiltag, der skal gøre det lettere at passe godt på hinanden, skriver Ikea på sin hjemmeside, hvor der bliver listet en række forholdsregler op.

Varehusene har hver fået 40-60 spritstandere, medarbejderne ved kassen står bag plexiglas og en kundetæller skal forhindre tæt trafik.

- Alle vores varehuse er så store, at vi mere end opfylder myndighedernes krav om 4 m2 per kunde. Faktisk er varehusene så store, at vi endnu aldrig har oplevet, at der kun var 4 m2 per kunde. Selv ikke på de travleste dage med allerflest besøgende, skriver Ikea på sin hjemmeside.

Ligesom Ikea har de fleste store byggemarkeder også åbent. Det har vakt undren hos blandt andre topchefen for Magasin, som ikke har mulighed for at sluse kunder ind i sine varehuse. Det skriver Berlingske.

LÆS OGSÅ: Lokale butikker bliver en del af ny Ikea-service



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD