Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Humac vender skuden efter opkøb af konkurrent

Humac-butikken i stormagasinet Illum i København. Danmarks største Apple-butik åbnede 12. november
Foto: Humac



Om Humac:

Humac-kæden havde frem til 2013 10 butikker i Danmark, men overtog i 2014 Eplehuset og har derefter åbnet yderligere 7 butikker. Derved er kæden nu Danmarks største Apple-forhandler med 23 butikker og 4 serviceværksteder.

Humac er ejet af Inventive Retail Group fra Moskva, som driver monobrand-butikker inden for blandt andet Apple, Samsung, Sony, Lego og Nike.

Humac-kæden beskæftiger i dag 255 medarbejdere mod 140 ved årets start.

Kilde: Humac

Mandag den 21 december 2015 kl. 10:54 af: Søren Duran Duus

Dansk Apple-forhandler viser markant fremgang på bundlinjen efter flere års underskud. Humac-kæden er klar til flere butiksåbninger i det nye år.

Endelig!

Endelig er det lykkedes for Humac-kæden at få sorte tal på bundlinjen.

Det fremgår af Humacs årsrapport 2014-15.

- Humac har efter overtagelsen vækstet salget med 65 procent og omsætter nu for 704 millioner kroner i Apple-produkter.

- Resultatet omfatter også en positiv drift og en markant fremgang på bundlinjen efter flere års underskud, fortæller Humacs administrerende direktør, Michael Bech.

I et interview med detailfolk.dk lægger Michael Bech ikke skjul på, at han er glad for, at Humac-kæden har generet et overskud, selvom overskuddet på 3,6 millioner kroner efter skat - og 5,5 millioner kroner før skat - ud af en omsætning på 704 millioner kroner måske ikke er prangende.

- Overskuddet er ikke så stort, men det skyldes, at vi har investeret massivt i vores butikker for at kunne vækste. Vi har brugt mange penge på at overtage Eplehusets syv butikker i 2014, ligesom vi har brugt mange penge på markedsføring og åbning af nye butikker samt opbygning af serviceværksteder, forklarer Michael Bech, som efter opkøbet af konkurrenten Eplehuset har stået i spidsen for Danmarks største Apple-forhandler med 23 butikker og 4 serviceværksteder.

LÆS OGSÅ: Danmarks største Apple-butik klar til åbning

Flere butikker på vej

I november åbnede Humac en butik på 255 kvadratmeter i stormagasinet Illum i København – der dermed er Danmarks største Apple-butik. Lørdag den 19. december åbnede Humac-kæden sin butik nummer 23, da elektronikkæden slog dørene op i Frederiksberg Centret.

Og der er flere Humac-butikker på vej i 2016.

- Vi går efter at åbne fire, fem eller måske seks butikker i løbet af det nye år på de helt rigtige lokationer, som for vores vedkommende bliver i storcentre, fortæller Michael Bech og afslører, at Humac indtil videre har skrevet under med ét storcenter uden at ville nævne et navn.

Da Humac-kæden i marts fremlagde årsregnskabet for 2013-14, var det for andet år i træk med underskud. Dengang med et underskud på 2,3 millioner kroner på bundlinjen mod et minus på 3,2 millioner kroner året før.

LÆS MERE I: Humac i nyt millionunderskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD