Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"De liberale erhverv bør investere i deres online synlighed, så de er klar til genåbningen"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Holdet bag supermarkeds-hit har store planer for nyt café-koncept





Mandag den 7 september 2020 kl. 10:54 af: Kristian Holgersen

Succesfuld fødevareproducent åbner sin første café og lufter allerede nu ambitioner om en større franchisekæde.

I 2018 oplevede den danske fødevareproducent Naturli' Foods et decideret folkeligt gennembrud med en meget kødlignende plantefars, som fik kunderne til at stimle sammen om kølediskene.

Interessen for kødfri produkter har nu fået Naturli' Foods til at bevæge sig ind på et nyt forretningsområde. Virksomheden har netop åbnet sin første café i norske Oslo, der med egne ord “udelukkende har planter på menuen.”

Naturli' Foods bruger sine egne produkter i café-køkkenet, som på den måde kommer til at være et slags showroom. Kunderne kan endda købe råvarerne med hjem, når middagen er slut.

- Tendensen er klar: Rigtig mange nordmænd ønsker at skære ned på kødet af hensyn til klimaet, men ikke at sige farvel til de retter, som de har elsket siden barndommen, siger Henrik Lund i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør i Naturli'.

- Derfor knokler vi hver dag for at udvikle fødevarer, som kan træde i stedet for de traditionelle animalske varianter, fortsætter han.

International satsning

Erfaringerne fra Oslo bliver afgørende for, om café-konceptet kan udvikle sig til at blive en franchisekæde.

- Hvis Naturli’-caféen i Oslo bliver en spirende succes, så vil Naturli’ rulle et franchisekoncept ud, hvor der skyder flere grønne caféer op i Europas andre storbyer, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det er ikke første gang, at Naturli’ Foods giver sig i kast med fysiske detailkoncepter. Tilbage i 2018 åbnede virksomheden et vegansk supermarked på Vesterbro i København under navnet NATURLI' Social Food Room.

Naturli' Foods blev grundlagt i 1988.

LÆS OGSÅ: Rigmand genåbner legendarisk café



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD