Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

God detail-jul i vente





Fredag den 8 november 2013 kl. 08:38 af: Freja Thorbech

Ifølge nye beregninger bliver det en god jul for de danske detailhandlende. Særligt julegaveindkøbene online trækker væksten i en positiv retning.

Det ser ud til at blive en god jul i den danske detailhandel.

I hvert fald estimerer Dansk Erhverv, at den samlede julehandel vil stige til 8 milliarder kroner fra 7,6 milliarder kroner sidste år. Samtidig har langt flere butikker positive forventninger til årets julehandel i forhold til året før. 43 procent af butikker forudser i følge Dansk Erhverv en stigning i deres julehandel, mens kun 34 procent havde de samme forventninger året før. 

- Detailhandlen ser frem til en glædelig jul i år. Vi har generelt set flere positive tendenser i markedsudviklingen i den seneste tid. Forbrugertilliden er steget markant, hvilket vidner om en øget optimisme blandt forbrugerne. Der er fremgang på boligmarkedet mange steder, ligesom reallønnen er steget pga. den lave inflation. Så der er basis for at bruge flere penge, siger Henrik Hyltoft, der er markedsdirektør i Dansk Erhverv, i en udtalelse.

E-handlen trækker væksten

Det er særligt på nettet, at mange danskere vil købe årets julegaver. I hvert fald viser Dansk Erhvervs beregninger, at jule e-handlen stiger til 1,2 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka 15 procent af den samlede julehandel. Det er en stigning fra sidste år, hvor julens online indkøb udgjorde cirka 12 procent af den samlede handel svarende til 0,9 milliarder kroner. 

- Ligesom den fysiske julehandel stiger, forventer Dansk Erhverv også, at juleindkøbene på nettet stiger i takt med, at danskerne har fået smag for også at købe mere ind på nettet. Samtidig ønsker mange at undgå juletravlhed og trængsel ved at købe julegaver på nettet. Det drejer sig ofte om ”de sikre gaver”, som man ikke behøver at se eller prøve i butikken først, siger Henrik Hyltoft.

Det er især inden for varegrupperne legetøj, tøj, bøger, elektronik, isenkram og boligindretning, at der er gang i juleomsætningen.

LÆS OGSÅ: Ingen lovgivning om tidligt julesalg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD