Glubske forbrugere på Sjælland kan gøre black friday rødglødende
Prognoser, målinger og opdateringer fra butikkerne peger i retning af en vild black friday. Sjællænderne kan blive de store indpiskere.
Årets udgave af black friday kan meget vel blive den største af slagsen indtil videre.
En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at forbrugerne i gennemsnit regner med at bruge 2.578 kroner på black friday. I forhold til sidste år er det en stigning på hele 35 procent.
Forbrugerne med de mest ambitiøse planer finder vi i Region Sjælland, hvor det gennemsnitlige beløb ligger helt oppe på 3.227 kroner, mens de mest tilbageholdende findes i Region Syddanmark med blot 2.182 kroner.
På grund af vrøvl med de globale forsyningskæder kommer danskerne til at købe flere julegaver under black friday, lyder det fra Dansk Industri, og det er også med til at sætte gang i omsætningen.
- Det er virkelig positivt, at forbrugerne har store forventninger til Black Friday, og at begivenheden er blevet startskuddet på julehandlen. Samtidig er det flot, at handelsvirksomhederne kan være klar på trods af, at de har været ramt af den perfekte storm, hvor de bl.a. har haft store logistiske udfordringer med at få varerne frem, siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel.
Fine meldinger fra butikkerne
Hos Dansk Erhverv har man fra starten haft en klar forventning om, at årets black friday på nettet - som mange steder er blevet til en black week-kampagne - ville slå sidste års rekord.
Tilbagemeldinger fra landets netbutikker bekræfter, at rekorden er inden for rækkevidde.
- Langt de fleste butikker forklarer, at de holder niveauet og lidt til i forhold til sidste år. Det er imponerende, for Black Week 2020 var ganske særlig, siger Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.
- Jeg forventer, at det vil holde ugen ud, og vi ved også, at en del butikker har ekstra tilbud, som de holder indtil selve Black Friday, så jeg tror på, at vi kan slå sidste års omsætning, siger han.
Tal fra MobilePay peger i samme retning. Både mandag og tirsdag var de samlede betalinger større end i 2020. Hos DanDomain, som hoster tusindvis af netbutikker, lyder meldingen, at niveauet indtil videre er som sidste år. Det skriver Dansk Erhverv.
LÆS OGSÅ: Opsigtsvækkende tal viser svigtende interesse for Black Friday
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Italiener sætter sig på en af de tunge poster i Lidl Danmark
Profil fra Salling Group får direktørjob hos konkurrent i krise
Coop: Lille bølge af butiksåbninger rammer København i juni
Den nye topchef i Salling Group er klar før tid
Afviklet skokæde scorer første overskud i årevis
En af topfolkene i Lidl siger farvel og tak
Matas vil styrke væksten med investering på over en halv milliard
Topchef reagerer på vækst i Matas: Strategien virker
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Italiener sætter sig på en af de tunge poster i Lidl Danmark
Profil fra Salling Group får direktørjob hos konkurrent i krise
Coop: Lille bølge af butiksåbninger rammer København i juni
Den nye topchef i Salling Group er klar før tid
Afviklet skokæde scorer første overskud i årevis
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops