Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Fratrådt landedirektør i Netto har fået ny topstilling

Foto: PR - Claus Sjödin



Onsdag den 4 november 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Et års tid efter sidste arbejdsdag i Netto kan den tidligere landedirektør fortsætte karrieren i en fremadstormende svensk kæde.

Brian Seeman Broe, der sidste år stoppede som dansk landedirektør i Netto, har fundet en topstilling på den anden side af Øresund. Det skriver han selv i et opslag på LinkedIn.

Allerede tidligere på ugen startede han som driftsdirektør (COO) i DollarStore, som Brian Seeman Broe kalder den hurtigt voksende lavpriskæde i Sverige.

- Med butikker på små 3000 kvm i snit, og med placeringer fra Gällivare nord for polarcirklen til Trelleborg i syd, venter nye eventyr, udviklende udfordringer, og nye faglige oplevelser i et spændende nordisk marked, skriver han.

- Jeg glæder mig til at blive en del af et dedikeret team med stor faglighed, hvor “keep it simple”, er den røde tråd i det arbejde, som skal sikre kunderne lave priser hver dag. Men særligt glæder jeg mig til at lære nyt, bidrage med min viden og passion for butiksdrift, fortsætter han.

DollarStore åbnede sin første butik i 1999 og er i dag nået op på at have 114. Sortimentet er bredt og spænder fra boligtilbehør, personlig pleje, udstyr til kæledyr og elektronik.

I Danmark har en butik samme navn, men uden at have tilknytning til den svenske kæde.

LÆS OGSÅ: Netto lukker satsning på nethandel efter kort tid



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD