Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Familiekæde tjener millioner - men væksten kan hænge i en tynd tråd

Selfmades butik i Berlin, som har indført kædens nye navn og visuelle identitet.




Familiekæde tjener millioner - men væksten kan hænge i en tynd tråd

Alexander Lerche er adm. direktør for Selfmade og søn af virksomhedens to stiftere.

Tirsdag den 19 oktober 2021 kl. 11:11 af: Kristian Holgersen

Med anden generation ved roret skifter familieejet kæde navn i jagten på vækst. Men efter et solidt overskud går de nu en mere usikker tid i møde.

I øjeblikket er virksomheden Stoff & Stil ved at skifte navn på sine butikker, som fremover kommer til at hedde Selfmade.

Det engelske navn er et led i bestræbelserne på at jage vækst i udlandet. Allerede nu kan Stoff & Stil bryste sig af 30 butikker fordelt på markederne i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig.

Mens navneskiftet og forberedelserne til et internationalt gennembrud er undervejs, kan selskabet Stoff & Stil A/S fremvise et årsregnskab med et solidt overskud på næsten 11 millioner kroner efter skat.

Perioden var ellers været præget af coronakrisens nedlukninger, som har medført et kæmpe omsætningstab, lyder det fra ledelsen. Det har i den forbindelse været nødvendigt at hjemsende personale gennem ordninger for lønkompensation.

- Onlinesalget har været markant stigende i de perioder, hvor de fysiske butikker har været nedlukkede, men det stigende onlinesalg har ikke kunne kompensere for det mistede salg i de nedlukkede butikker, skriver ledelsen i årsrapporten.

Vil holde sig til planen

Med egne ord forventer Stoff & stil at sætte tryk på udrulningen af Selfmade-navnet og den medfølgende visuelle identitet i det indeværende regnskabsår.

Udsigterne er dog temmelig usikre på grund af de voldsomt stigende fragtpriser og ubalancer i verdenshandlen, som ledelsen formulerer det. Samtidig er den store efterspørgsel på hobby-produkter under coronakrisen ved at stilne lidt af.

- Koncernen vil i videst mulig omfang fastholde de planlagte investeringer i butiksnetværk, produktionsfaciliteter og digitale udviklingsprojekter, men vil kontinuerligt overvåge og reagere på de forandringer, der sker på efterspørgslen i detailbranchen og de ændringer i værdikæden, som COVID-19 har medført, fremgår det af årsrapporten.

Koncernens driftsresultat for 2021/22 forventes at ligge i intervallet mellem 0 – 5 millioner kroner, hvilket er markant under sidste års niveau.


STOFF & STIL A/S

Selfmade sælger tekstil og hobbyartikler.

Virksomheden er familieejet og har rødder tilbage til 1980, hvor ægteparret Marianne og Peter Lerche startede firmaet Peters Resthal i Herning, hvor virksomheden stadig har sit hovedsæde.

Den adm direktør, Alexander Lerche, er søn til de to stiftere.

Bruttofortjeneste:
2020/21: 97.176
2019/20: 105.666
2018/19: 89.218

Årets resultat
2020/21: 10.906
2019/20: 15.750
2018/19: 8.578

Kilde: Stoff & Stil A/S, Årsrapport for 2020/21


LÆS OGSÅ: Søstrene Grene slog igen og står nu med et kæmpe overskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD